31
aug

A-truppen

Roskilde vs. Fremad Amager

BK Fremad Amager (Boldklubben ”Fremad” Amager) er stiftet den 10. juni 1910, og er altså lidt yngre end B 1908, som de deler baner med i det store anlæg, Sundby Idrætspark.

Klubben kom allerede i divisionen i 1929 og har siden stort set altid været med i divisionsregi – på nær et par sæsoner - grundet tvangsnedrykninger. Klubben har forstret flere kendte spillere så som, Frank Arnesen, Ivan Nielsen og Henrik Andersen. I 2007 laves en overbygning, FC Amager, bestående af Fremad A., Kløvermarkens fB samt Amager FF. Det gik imidlertid kun til 2009 hvor en konkurs sender klubben ned i Københavnsserien.

Inden da havde klubben vundet DM-bronze (1946/47) samt DM-sølv i 1940/41 og 1939/40.

Fremad A. har i øvrigt to andre imponerende rekorder: De ar aldrig tabt en Europacupkamp. I sæsonen 1972/73 tabte man ganske vist pokalfinalen til Vejle, men da de samtidig var mestre valgte de mesterholdsturneringen, og Fremad A. skulle møde albanske KS Besa Kavajë og det blev 0-0 ude og 1-1 hjemme og dermed albansk samlet sejr på udebanemål.

Den anden rekord: Fremad A. Har aldrig tabt en superligakamp til FCK. I den halve sæson, efterår 1994 vandt Fremad begge kampe med 3-2, men rykkede alligevel ud, men til gengæld havde de for første gang i 40 år vundet i ”Parken”.

Sidst vi har mødt Fremad A. i turneringen var sæsonen 2019/2020 der jo endte med at vi rykkede ned, og det var sidste sæson med tre runder holdene imellem. Det blev til én sejr, 2-1 hjemme for tomme tribuner (Abdouille Njai, Sbastian Czajkowski) og to nederlag: 1-2 i Sundby den 29. september 2019, 1-2, vores mål endda et selvmål og senest tabte vi 28. juni 2020, med 500 tilskuere på plads, 0-2 i Sundby.

I september 2018 kom den første pokalkamp klubberne imellem, og vi vandt denne med 5-2 (Emil 3, Jessen 2).