Fredagsbold i Roskilde Idrætspark

Fodbold skal ses på stadion - og det kan det heldigvis igen i denne uge. Vi glæder os til at se jer igen.
 
Vi har sat 300 billetter til salg til fredagens hjemmekamp mod Vanløse, som sælges efter først til mølle-princippet via nedenstående link:
 
 
Billetterne der sælges gælder til langsiden modsat tribunen. Billetter skal købes i forsalg og der er kun adgang til stadion ved fremvisning af gyldigt coronapas i indgangen. 
 
Et gyldigt coronapas kan bestå af 3 ting:
  1. Negativ coronatest (PCR eller Antigen)
  2. Færdigvaccineret
  3. Et positivt resultat af en coronatest, der er mindst 14 dage gammel og maks 180 dage gammelt
 
Du skal benytte mundbind når du færdes på stadion og ved besøg i boderne, men når du sidder på din plads må dette gerne fjernes.
 
Sæsonkortholdere har fået besked via mail.
 
Der vil ikke være adgang for udeholdets fans.