Villadsen til FCR på en lejeaftale

FC Roskilde har sikret sig målmand Thomas Villadsen på en lejeaftale, der løber i seks måneder.

Thomas har et år tilbage af sin kontrakt med FC Vestsjælland, hvor han kom til for et år siden. Det er dog ikke blevet til spilletid, da Thomas Mikkelsen har været klubbens førstevalg. Thomas Villadsen brækkede også benet, kort efter sin ankomst, hvilket heller ikke gjorde det nemmere.

30-årige Villadsen er en erfaren herre, og han været i klubber som FCK, FC Nordsjælland, FC Emmen (Holland), Fotbal Club Ceahlăul Piatra Neamț (Rumænien), AC Horsens og FC Vestsjælland.

Om tilgangen af Thomas siger cheftræner Ander Theil: "Thomas Villadsen er en rigtig dygtig keeper. Så nu har vi to keepere med et meget højt niveau, Og det er fedt med konkurrence på pladsen, vi så jo i sidste sæson at det hurtigt kan gå galt, så det en meget vigtig plads.

Thomas har en fantastisk teknik og er meget dygtig med fødderne og hans igangsætninger er virkelig gode. Thomas her meget hurtige fødder hvilket betyder at han bevæger sig rigtig godt i målet. Og så er det tydeligt at se, at han har den ro og udstråling der skal til".

VELKOMMEN TIL THOMAS!