Videre efter fantastisk afslutning

Det var en aften, hvor man kom igennem hele følelsesregistret - det var en kamp der havde alt. En masse chancer, intensitet, fight, spænding, forlænget spilletid og så en forlænget straffesparkskonkurrence, der til sidst fik den "rigtige" vinder.

Er det ikke bare pokalfodbold, når det er bedst?

Regnen silede faktisk ned hele aftenen og at dømme efter kampens 1. halvleg, tegnede det ikke til, at blive det brag af en kamp, som det endte med. Det er længe siden, at FC Roskilde har produceret så mange chancer i en kamp. 

FC Roskilde spillede forfriskende bold og de mange omrokeringer, i forhold til de seneste mange kampes startformation, have en positiv indflydelse. Mark Leth og Andreas Lissau fungerede fint helt fremme. Mikkel Nøhr leverede også en rigtig flot præstation. Det var dejligt at se Anders Qvist fit for fight med sit sædvanlige store overblik og sine sikre indgreb i duellerne. Og Vang i målet viste også klasse, da det gjaldt.

Højdepunkter:

27. min - Hårdtarbejdende Mark Leth bryder igennem i højre side og sender bolden på tværs, med Mikkel Nøhr kommer lige en postgang for sent. Ellers en rigtig fin aktion, der med en smule held havde givet en scoring.

48. min - Mikkel Nøhr afslutter udefra fladt lige forbi mål.

50. min - Lissau kommer lige præcis forrest på et indlæg fra venstre side, men prikker bolden lige forbi målet.

58. min - Hobros Morten Bech Andersen aflsutter efter en hurtig vending i feltet, men Vang har placeret sit rigtigt og piller bolder sikkert.

62. min - Ander Nielsen banker på kassen langt udefra - bolden blokeres og lander hos Lissau, der header over målmanden. Bolden reddes på stregen af en forsvarspiller.

81. min - Thygesen laver flot forarbejde og dribler forbi hele forsvaret og sender bolden ind over forsvaret - Nøhr flugter lige forbi målet.

88. min - Lars Brøgger afslutter i sidenettet.

98. min - Lars Brøgger kommer forrest på et indlæg og header lige forbi målet.

101. min - Frispark sparkes bagerst i feltet, hvor Ander Møller header modsat - Lissau header på overliggeren.

104. min - Lissau bryder igennem i højre side og afslutter - målmanden slår bolden på stolpen og videre ud til hjørne.

107. min - Farligt hovedstød fra Hobro - lige over mål

112. min - Thygesen afslutter udefra - kun en superredning gør, at der ikke bliver scoret

Ovenstående taler for sig selv - og så er der endda sikkert overset nogle flere chancer.

Herefter gik kampen i en nervepirrende straffesparkskonkurrence - afgørelsen kom først efter det 8. spark.

Da Stefan Hansen havde sat den sidste bold i kassen brød jublen ud i et kæmpe sejrsbrøl fra både spillere og tilskuere - "Reden" rystede og det hele kogte i den ellers råkolde aften. Men hvem fryser sådan en aften. Den storslåede overraskelse var en kendsgerning og nu venter intet mindre end sidste års Danmarksmestre, FC Midtjylland, i næste runde i DBU Pokalen.

Mark Leth spillede en rigtig stærk kamp i forreste række og var en konstant trussel for Hobro-forsvaret.

Kampfakta


FC Roskilde - Hobro 0-0 (0-0)

0-0 efter forlænget spilletid

7-6 efter straffesparkskonkurrence

Tirsdag, den 13. oktober 2015, kl. 19.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1587

Dommer: Peter Kjærsgaard

Linjedommere: Jesper Dahl & Darko Haramija

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Stefan Hansen

Anders Qvist

Nikolaj Hansen (anfører) 

Anders Nielsen

Simon Richter

Mikkel Thygesen

Jesper Bech

Mikkel Nøhr Christensen

Mark Leth Pedersen

Andreas Lissau

 

Kampforløb:

63' Advarsel   Simon Richter (FCR)
79' Advarsel   Jung Bin Park (HIK)
85' Advarsel   Christoffer Østergaard (HIK)
100' Advarsel   Mads Jessen (HIK)
110' Advarsel   Ronald Pfumbidzai (HIK)
117' Advarsel   Pål Kirkevold
  0-1   Pål Kirkevold
  1-1   Lars Brøgger Hansen (FCR)
  1-2   Mathias B. Sørensen (HIK)
  2-2   Andreas Lissau (FCR)
  Misbruger   Jung Bin Park (HIK)
  3-2   Valon Ljuti (FCR)
  3-3   Rasmus Ingeman (HIK)
  Misbruger   Jesper Bech (FCR)
  3-4   Mads Jessen (HIK)
  4-4   Nicolaj Hansen (FCR)
  4-5   Mayron George (HIK)
  5-5   Anders Nielsen (FCR)
  5-6   Ronald  Pfumbidzai (HIK)
  6-6   Anders Møller Christensen (FCR)
  Misbruger   Christoffer Østergaard (HIK)
  7-6   Stefan Hansen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
76' Mark Leth Pedersen Lars Brøgger Hansen
83' Mikkel Nøhr Christensen Valon Ljuti
90' Anders Qvist Anders Møller Christensen

 

Ikke benyttede spillere:

Thomas Villadsen

Jan Kristiansen

Martin Andersen

Jasin Khayat