Valon forlænger med "De lyseblå"

4. februar 2016

FC Roskilde kan med glæde meddele, at Valon Ljuti har underskrevet en 2½-årig kontrakt med Hele Byens Hold, så det spændende og lovende samarbejde kan fortsætte.

Valon har vist flotte takter i det første halve år, han har spillet i den lyseblå FCR-trøje, og ikke mindst i pokaldysten mod FC Midtjylland viste han høj klasse og spillede en dominerende rolle på midtbanen.

Cheftræner Anders Theil udtaler: "Valon har gjort det godt. Og vi mener stadig er der er udviklingsmuligheder for at han kan blive endnu bedre. Så vi er meget tilfredse med at skulle have Valon med på det hold, vi skal spille sammen det næste halve år. Valon har et teknisk godt niveau og går altid forrest både til kamp og træning".

Læs mere om Valon

En glad Valon, sammen med Bajram, bliver interviewet til FCR TV efter en flot præstation i sejren over FC Midtjylland i DBU Pokalen.