Udmelding om tilskuere til kampen mod HB Køge

Der er netop blevet åbnet op for, at der må opholde sig maksimalt 500 personer på fodboldstadions rundt omkring i landet - inklusiv Roskilde Idrætspark. 
 
FC Roskilde spiller lokalbrag mod HB Køge på søndag, den 14. juni kl. 13:00, og her vil der igen være mennesker på tribunen. 
 
Grundet de retningslinjer og protokoller som myndighederne og Divisionsforeningen har udstukket, der blandt andet omhandler et afstandskrav og faste siddepladser, har vi kun 180 pladser på tribunen til tilskuere. 
 
I første omgang bliver der derfor kun plads til vores samarbejdspartnere og sponsorer til kampen mod HB Køge. 
 
Vi håber, at der snart bliver åbnet op for, at vi kan byde flere af jer velkommen på stadion igen.