Uafgjort mod FC Nordsjælland

Årets anden test bød på modstand fra øverste hylde i Danmark. Right to Dream Park var tastet ind på gps'en & FC Nordsjælland var tirsdagens modstander.
 
Det var et utrolig stærkt FC Nordsjælland-hold, der løb ind på eget græs, til kampstart klokken 13:00. Enkelte spillere manglede, fra en ellers fyldt superligatrup. For vores vedkommende sad Daniel Jørgensen, Lucas Steen, Anton Pedersen & Mileta Rajovic ude med skader, mens et par prøvespillere startede på vores bænk.
 
Kampen startede med en boldfast hjemmehold, der ikke sendte mange afleveringer de forkerte steder hen. Vi var dog godt med, og holdte Nordsjælland fra de helt store muligheder. Enkelte gange lykkedes det hjemmeholdet at spille sig forbi vores defensiv, og det var også sådan scoringen til 1-0 faldt. Nordsjælland til baglinjen og en bold på tværs til en fri Ibrahim Sadiq, der kunne bringe hjemmeholdet i front.
 
Vi spillede os frem til flere fine muligheder & var generelt godt med på de fleste parametre mod superligamandskabet. Efter en times spil skiftede FC Nordsjælland hele holdet, bortset fra deres målmand - mens vi også begyndte på vores indskiftninger.
 
Til dagens kamp havde vi flere prøvespillere med, blandt andre Adrian Mourino fra Spanien, der kom ind og fik en lille halv time. Det var tydeligt at se, hvilke kvaliteter han besidder. Efter 90’ minutters spil bragte vi, fortjent nok, balance i regnskabet - netop ved prøvespilleren fra Spanien, der sikrede os en uafgjort mod FC Nordsjælland.

Spanske Adrian Mourino, der i øjeblikket er på prøve, udlignede for FC Roskilde.

Start-11’er:
Frederik Vang, Kyle McLagan, Andreas Hermansen, Oliver Juul, Philip Rejnhold, Nicklas Mouritsen, Nicklas Halse (anfører), Souheib Dhaflaoui, Younes Bakiz, Sebastian Czajkowski, Monday Etim. 
 
Bænk:
Marco Priis, Mattheo Cliford, Abdoulie Njai, Casper Grening, Oskar Høybye, Abdul Razak (prøvespiller), Oliver Fredsted (prøvespiller), Adrian Mourino (prøvespiller).
 
Næste test er lørdag kl. 10:00 i Nykøbing mod Nykøbing FC.