Det er med glæde i stemmen, at vi netop nu kan annoncere en partner, der har været med igennem de seneste 12 år. Roskilde Gulventreprise A/S er lyseblå, og det sætter vi stor pris på!
Lasse Hansen fra FCR: ”Jeg er super glad for, at vi kan byde velkommen til Roskilde Gulventreprise endnu engang. Den tillid “RG” har vist FC Roskilde igennem så mange år, er noget som betyder meget for en klub som vores. Vi har haft en rigtig stor succes med at fastholde og samtidig skabe nye relationer, efter vi er blevet overtaget af en lokal ejerkreds, med kendskab til byen og et setup som matcher et realistisk mål. Nu kæmper vi for top 6, hvilket sponsorerne bidrager til, i forbindelse med deres økonomiske bidrag til klubben. Vores fokus ligger nu i at skulle give tilbage i form af aktiviteter og relationer, som kan bidrage til deres forretning. Vi har en masse på tegnebrætter i forbindelse med netværket, udover vores madklub og netværksmøder - når vi vel og mærke må igen, så skal vi genåbne med 110 km/t. Derfor glæder vi os til at kunne løfte sløret for alle medlemmerne indenfor den kommende periode."