Træningskamp mod Fremad Amager

På onsdag fortsætter FC Roskilde vinterforberedelserne med årets 3. træningskamp. Denne gang gælder det storsatsende Fremad Amager.

De forrige to træningskampe har budt på et 0-5 nederlag til superligamandskabet fra FC Vestsjælland og en 0-0 kamp mod Hvidovre fra 2. division øst.

Kampen mod Fremad Amager spilles på den nyanlagte kunstgræsbane på Amager, der er placeret lige mellem de to rivaliserende Amagerklubber B1908 og Fremad Amager.

Adressen er Sundbyvestervej 60, 2300 København S.

Kom og støt de lyseblå i forberedelserne til et brag af en forårssæson.

Vel mødt!

På billedet ses hjemvendte Anders "Nille" Nielsen i kamp mod Hvidovre, i den seneste træningskamp, der endte uden scoringer.