Træningskamp aflyst

Dagens træningskampe mod reserveholdet fra FC København måtte desværre aflyses, da det tordnede og lynede over Roskilde Idrætspark. Aflysningen var uundgåelig, da man naturligvis ikke ville løbe nogen former for risiko i den retning.

Det har ikke været muligt at flytte træningskampen til næste uge, så FC Roskilde har i stedet arrangeret en træningskamp mod Hvidovre (2. division)

Kampen bliver spillet på tirsdag i Roskilde Idrætspark og afvikles over 3 x 30 minutter.

Samtidig kan det oplyses, at der er sket nogle mindre ændringer i kampprogrammet - nogle kamptidspunkter er blevet ændret og kampen mod Vendsyssel FF, der oprindeligt skulle spilles den 3. september 2017, er flyttet til lørdag, den 2. september 2017, kl. 16:00.

Se kampprogrammet her.