Tre ungdomsspillere fortsætter i FC Roskilde

FC Roskilde har i dag sikret sig papir på tre unge og lovende spillere, der også i sidste sæson var at finde i truppen. Conrad Kromann, Oliver Juul og Casper Grening er alle lyseblå i den kommende sæson - og det er vi rigtig glade for!

 
Carsten Salomonsson er glad for, at de tre unge fortsætter i FC Roskilde: “Fornøjelse at vi kan tilbyde Juul, Grening og Kromann kontrakter, så de også er at finde i Roskilde fremover. Tre unge spillere der har været med i noget tid nu, og som har overbevist os om, at de er værd af satse på i fremtiden. Vi glæder os!”
 
Den unge målmand, Conrad Kromannsiger følgende om kontrakten: “Jeg er utrolig stolt over at have skrevet kontrakt med FC Roskilde. Som ungdomsspiller kæmper man for at kunne få lov til at slå igennem på seniorniveau og at jeg både har fået to 1. divisionskampe som 18-årig og nu også er blevet belønnet af klubben med en kontrakt, viser bare at jeg har taget nogle rigtige beslutninger, samt stillet nogle krav til mig selv som har ført til at jeg har opnået disse resultater. Der skal også lyde et stort tak til klubben for at vise, at de tror på mig og mine værdier som fodboldspiller. Dette har givet mig blod på tanden til at indfri de forventninger der er til mig og arbejde hårdt for det. For tro mig dette er kun begyndelsen.”
 
Forsvarstalentet Oliver Juul er også tilfreds: “Jeg er utrolig glad for at have skrevet kontrakt med Roskilde. Nu har jeg spillet her et par år både som ungdomsspiller og nu også som seniorspiller, så at få skrevet under i dag er virkelig lækkert. Nu ser jeg frem til næste sæson, hvor det må handle om at få os tilbage til den række vi høre til i.”
 
Sidst men ikke mindst, er offensive Casper Grening også glad: “Jeg er super glad for at have aftalen i hus. Nu har jeg kæmpet mig igennem ungdomsafdelingen siden U/14, og så nu at kunne skrive under med FC Roskilde er en kæmpe forløsning. Nu glæder jeg mig bare til at vise, hvad jeg kan og forhåbenligt hjælpe holdet med det, jeg er god til.”
 
Tillykke til alle tre!

Oliver Juul, Casper Grening og Conrad Kromann fortsætter i FC Roskilde.