Tobias opereret i går
Tobias Perch-Nielsen var i går "under kniven", hvor han blev opereret i knæet.
Til stor glæde for alle i FC Roskilde viste det sig, at skaden ikke var så slem som først frygtet.
Webredaktionen fik den glædelige nyhed af cheftræner Carsten Broe:
FCR Web: Er der noget nyt om operationen af Tobias' knæ?
Carsten Broe: Ja, det blev heldigvis kun til et mindre indgreb, da hverken menisk eller korsbånd er beskadiget.
FCR Web: Hvornår ser vi så Tobias på træningsbanen igen?
Carsten Broe: Det ved jeg ikke helt endnu, men det bliver meget snart.
FCR Web: Tror du, at vi når at få Tobias i fulde omdrejninger inden turneringen starter den 5. april?
Carsten Broe: Ja, det er jeg ikke i tvivl om! Der er lang tid til den første kamp, så Tobias skal nok nå at blive 100% klar til den første kamp.