To mål i slutminutterne afgjorde kampen

1. november 2019

Efter en lang bustur, med afgang fra Roskilde kl. 10:50, ankom FC Roskilde til en råkold Hancock Arena i Skive omkring halvanden time før kampstart.

Der skulle følges op på den flotte præstation mod Næstved - klokken 17:30 blev der fløjtet op til den svære udekamp mod Skive IK.

Det blev en ret lige kamp - FC Roskilde kommer foran på et flot mål at Younes Bakiz. Skive udligner (alt) for kort tid efter. Den afgørende forskel kom, da Skives Mikkel Jespersen ser rødt efter en lille times spil. Herfra mistede hjemmeholdet lidt modet og trak sig tilbage på banen - hver mand skulle nu løbe nogle flere meter på den tunge græsbane. Til sidst falder afgørelsen med to pragtfulde scoringer. Kyle bringer FC Roskilde foran i det 89. minut og Younes lukker kampen i det 95. minut med en fantastisk afslutning tæt på midtercirklen og ned i et tomt mål.

Det var en umanérlig dejlig følelse, da dommeren fløjtede kampen af - endelig gik tingene FC Roskildes vej - denne gang var det os, der afgjorde kampen i de døende minutter.

Højdepunkter:

14' - Jessen suser afsted op langs venstre side og spiller på tværs til Younes, der fra kanten af feltet afslutter på mål, men desværre forbi stolpen.

28' - Lee Rochester modtager bolden i højre side - driver bolden frem - trækker ind i banen og stikker den frem til Younes, der resolut sender bolden i netmaskerne ved nærmeste stolpe til 0-1.

33' - Udligning. Sebastian Grønning stanger et indlæg i mål

35' - Skives Mikkel Vendelbo afslutter hårdt fra kanten af feltet - Vang klarer med flot redning.

46' - 1. halvlegs sidste aktion - Younes sparker et flot direkte frispark fra distancen - bolden suser lige forbi stolpen.

Pause

51' - Younes banker på mål - Skive-målmand, Marcus Bobjerg, klarer afslutningen med en stærk aktion.

56' - Younes dribler sig fri midt for målet og afslutter på mål - målmanden var passeret men bolden går forbi målet.

70' - Flot bold i feltet til Lee, der tager den ned med brystet - alene med målmalnden afslutter han, men Bobjerg leverer igen en flot redning.

86' - Philip trækker ind i banen fra højre side og banker på mål langt ude fra med venstrebenet. Målmanden må ud i fuld længde og bokser væk.

89' - Lee slår et hårdt fladt indlæg fra venstre side - Kyle er stadig med fremme  - han stormer mod bolden og drejer den i nettet til 1-2.

4 minutters tillægstid

95' - Målmanden sparker forkert ud - bolden lander hos Younes, der fra tæt på midtercirklen sparker i mål - målmanden var ikke nået på plads. FC Roskilde vinder 1-3.

Kampfakta


Skive - FC Roskilde 1-3 (1-1)

Fredag, den 1. november 2019, kl. 17.30

Hancock Arena, Skive

Tilskuere: 535

NordicBet LIGA

Dommer: Michael Rasmussen

Linjedommere: Henrik Hansen & Nikolaj Christensen

4. dommer: Esad Deronjic

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Philip Rejnhold Olsen

Daniel Segev Jørgensen

Kyle McLagan

Nicklas Mouritsen

Nicklas Halse (anfører)

Mikkel Basse

Lee Rochester

Nicolai Jessen

Younes Bakiz

Kristian Lindberg

 

Kampforløb:

28' 0-1 Younes Bakiz (FCR)
33' 1-1 Sebastian Grønning (SIK)
34' Advarsel Nicolai Jessen (FCR)
46' Advarsel Frederik Mortensen (SIK)
52' Advarsel Lee Rochester (FCR)
59' Udvisning Mikkel Jesperen (SIK)
89' 1-2 Kyle McLagan (FCR)
89' Advarsel Younes Bakiz (FCR)
95' 1-3 Younes Bakiz (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
69' Kristian Lindberg Souhaib Dhaflaoui
88' Nicolai Jessen Casper Grening

 

Ikke benyttede spillere:

Marco Priis Jørgensen (målmand)

Devrim Sahin

Lucas Rejnhold Steen

Dawda Ngum