Tilbage på sporet med sikker sejr over BSV

Efter sidste weekends nederlag mod Nykøbing FC - det første nederlag i 21 kampe - er vi igen tilbage på sejrskurs.

FC Roskilde har i dag overtaget, lige fra første minut, til trods for en del fejlafleveringer i kampens start. Kampens første målscorer blev Martin Nielsen, der fra kanten af feltet afslutter - og med lidt hjælp fra målmanden - sidder bolden helt oppe i hjørnet. Det var vigtigt for Martin igen at få gang i målscoringerne.

Efter pausen fortsætter FC Roskilde i samme tempo og får hurtigt sat Emil Nielsen op til hans første scoring kampen - og 32. mål i sæsonen. En bold i dybden, Emil afdribler målmanden og så stod det 0-2.

Efter 70 minutters spil header Lars Brøgger Hansen, der igen var kampklar efter en mindre skade med betændelse i armen, videre til Emil, som afslutter - bolden rammer stolpen - men Emil er hurtigt over bolden igen, i den sædvanlige aggressive stil, og kan sende bolden i netmaskerne til 0-3.

Kort efter scoringen til 0-3 bliver Rajko Lekic sendt på banen, i stedet for Lars Brøgger Hansen, helt oppe "på toppen". Rajko skulle kun bruge et lille kvarters tid på banen til at vise sin målfarlighed. 85 minutter er spillet, da Rajko vrister sig fri fra midterforsvaret, og han kan fra kanten af feltet sætte bolden i mål til slutresultatet 0-4.

En sikker sejr - og dejligt, at få vasket den lidt kedelige plet væk fra sidste weekend.

Kampfakta


BSV - FC Roskilde 0-4 (0-1)

Lørdag, den 14. juni 2014, kl. 15:00

Rundforbi Stadion

Tilskuere: 158

Dommer: Thomas Dahl Strandberg

Linjedommere: Kasper Madsen & Mathilde Abildgaard

 

Startopstilling:

30 Frederik Vang Larsen
5 Kristian Geertsen
6 Martin Nielsen
8 Morten Walldo
9 Emil Nielsen
10 Nicolai Mikkelsen
12 Mads Brandis
15 Nikolaj Hansen (anfører)
21 Casper Andersen
22 Lars Brøger Hansen
77 Pierre Larsen
   


Kampforløb:

26' 0-1 Martin Nielsen (FCR)
38' Advarsel Hulusi Dolar (BSV)
53' 0-2 Emil Nielsen
71' 0-3 Emil Nielsen (FCR)
87' 0-4 Rajko Lekic (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
64' Mads Brandis Christian Hansen
64' Pierre Larsen Robert Larsen
73' Lars Brøgger Hansen Rajko Lekic

 

Ikke benyttede spillere:

1 Mikkel Hasling
3 Anders Qvist