Tidligt mål blev afgørende i træningskamp mod Vanløse

Af: Alfred Winther Groth

Mindre end 24 timer efter kampen mod Rukh Vynnyky trillede bolden igen, da Ørnene løb på banen til en træningskamp mod 2. Divisionsklubben Vanløse IF. Da den anden kamp kom så kort efter, var startopstillingen forståeligt nok helt ændret.

Kun Morten ”Skrappe” Nielsen fik genvalg. I gårsdagens kamp blev han skiftet ud efter en lille halv time som følge af et sammenstød med en modstander. Men i dag var han helt klar til kamp. Derudover fik flere unge kræfter chancen samtidig med, at Mark Gundelach var tilbage på banen. For første gang i cirka fem måneder var Gunde igen klar til kamp.

I alt blev fire U19-spillere skiftet ind i anden halvleg. De forsøgte ihærdigt, men rytmen i spillet blev noget afbrudt, hvorfor der skulle bruges nogle minutter på at finde hinanden.

Efter cirka fem minutter blev kampens første scoring sat ind – og den blev afgørende da resten af kampen gik med at jagte udligningen. I de døende minutter blev der satset alt. Midterforsvarene blev sendt helt frem sammen med det meste af midtbanen. Det kostede i den anden ende og derfor fik Vanløse til  allersidst i kampen scoret kampens andet mål.

Højdepunkter:

5’: Et hårdt indlæg bliver slået ind midt i feltet og herfra får en Vanløse-spiller et drømmetræf på bolden, der sender den helt over i modsatte hjørne af målet. Dermed bringer Vanløse sig foran med 1-0.

23’: En Vanløse-spiller slipper noget heldigt forbi Kyle McLagan, der heroisk – men forgæves – kaster sig ned i en glidende tackling. Frederik Vang styrter ud og gør alt hvad han kan, for at redde den. Det lykkedes i absolut sidste øjeblik – en sand pragtredning af Vang.

33’: Younes Bakiz kommer næsten helt ned til baglinjen, hvor han forsøger sig med et kvalificeret skud. Men da vinklen bliver en anelse for skæv, bliver skuddet heller ikke udfordrende nok.

63’: Med et hurtigt træk finder Nicolai Jessen vej til baglinjen. Herfra forsøger får han chippet bolden indover forsvaret med direkte retning mod en fri medspiller. Dog lykkedes det for en forsvarsspiller at komme i vejen i sidste øjeblik.

71’: Hurtige fødder og hurtige kombinationer bringer Nicolai Jessen fri i højre side af straffesparksfeltet. Herfra forsøger han at udplacere målmanden, men skuddet går for meget i græsset og for tæt på sidsteskansen.

85’: Andreas Hermansen er lige ved at slippe alene afsted mod mål, men bliver stoppet få meter fra straffesparksfeltet. Det giver et frispark, som Jessen og Kisum gør klar til at sparke. En følt bold fra Jessens fødder bliver akkurat sendt over målet.

92’: Til sidste bliver alt sat på et bræt. Det koster i den anden ende, hvor to U19-spillere ender med at stå som ene forsvarskæde. Da to Vanløse-angribere kommer afsted kan vores unge Ørne desværre ikke holde trit med modstanderne, som derfor til sidst kan score til 2-0 efter en aflevering på tværs af straffesparksfeltet.

Startopstilling: Mark Gundelach,  Marc Bredal, Kyle McLagan, Morten Nielsen, Andreas Hermansen, Mathias Kisum, Casper Neerborg, Younes Bakiz, Nicolai Jessen, Robert Larsen, Frederik Vang.

Udskiftere: Andreas Bruus, Magnus Winther (U19), Magnus Kjeldsen (U19), Oliver Juul (U19), Sebastian Blynov (U19), Lucas Rejnhold (U19).