Tabte 0-1 i forårspremieren

13. marts 2021

FC Roskilde spillede i dag forårspremierekamp i 2. division mod FA 2000 (nr. 5). Nu skulle det gælde de livsvigtige point.

Kampen blev afviklet uden tilskuere på kunstgræsbanen bag den normale opvisningsbane, som stadig er et stykke vej fra at være kampklar.

Nærmest på slaget 13:00 begyndte det at regne, efter en ellers vejrmæssig fin formiddag. Vejret slog senere over i slud. Måltavle og videokamera (der skulle sende live via Ekstra Bladet) klarede ikke vejret og stod af.

1. halvleg var ikke præget af flot spil og mange chancer. Der var for mange tilfældige situationer og meget lidt etableret spil - og det gjaldt begge hold.

2. havleg blev ikke meget bedre, og det tilfældige spil fortsatte. Det lykkedes desværre ikke for FC Roskilde at få gang i spillet og skabe gennemspillede angreb og store tilbud. Er par stykker blev det dog til. De få tilbud der opstod blev dog ikke omsat til mål, så kampen endte med et trist 0-1 nederlag.

Højdepunkter:

15': FA2000 hjørnespark - der heades mod stolpen, men Vang er på plads og klarer med fin redning.

36': Lucas Lodberg bringer gæsterne foran, efter et hjørnespark der ikke rigtig bliver clearet ved modsatte stolpe - Vang kan ikke komme til, og bolden falder ned tæt på kanten til det lille felt, hvor Lodberg sparker den fladt i netmaskerne.

Pause

58': Skov Hansen sender frispark i feltet - Hermansen kommer frem til bolden mellem venner og fjender, men får ikke rigtig ram på bolden. Det var ellers et fint tilbud.

82': Fint FCR-opspil til baglinjen i venstre side - dejlig cut back af Mark Leth til kanten af feltet, hvor indskiftede Magnus Krogh Hansen kommer i fuld fart - han kan dog ikke holde afslutningen nede, og bolden bliver sendt langt over mål.

86': Indlæg fra Neerborg i venstre side - Monday kaster sig ned og flugter bolden over mål.

Kampen sluttede i solskinsvejr, men de mørke skyer hænger stadig over FC Roskilde, der tabte et vigtigt skridt i jagten på en plads i top 6. Mest ærgerligt var det, at vi ikke formåede at sætte spillet, og selvfølgelig ikke udnyttede de få chancer, der opstod i kampen, så vi kunne sætte point ind på kontoen.

Men der er ikke andet for, end at komme op på hesten igen, skyde brystkassen frem, og så give alt, når næste kamp på lørdag på udebane står mod Skovshoved.

Kampfakta


FC Roskilde - FA 2000 0-1 (0-1)

Lørdag, den 13. marts 2021, kl. 13.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 0

2. division

Dommer: Simon Duerlund Rasmussen

Linjedommere: Mohammad Ammar Al-Gharawi & Nicki Nordlund Hansen

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Andreas Chabert

Andreas Hermansen (anfører)

Oliver Juul

Mehmet Coskun

Philip Rasmussen

Jacob Skovgaard

Sebastian Elvang

Jannik Skov Hansen

Andreas Maarup

Monday Etim

 

Kampforløb:

36' 0-1 Lucas Lodberg (FA 2000)
70' Advarsel Stefan Nygaard (FA 2000)
81' Advarsel Mehmet Coskun (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
46' Andreas Chabert Casper Neerborg
68' Sebastian Elvang Magnus Krogh Hansen
77' Andreas Hermansen Mark Leth Petersen
90+' Jacob Skovgaard Ali Shah (U/19)

 

Ikke benyttede spillere:

Conrad Kromann (målmand)

Daniel Segev Jørgensen

Marc Sørensen