Sydbank er fortsat lyseblå bank

Denne torsdag morgen kan vi præsentere et velkendt navn i FCR-regi - Sydbank har nemlig valgt at forlænge deres sponsorat som FCR Partner i klubben, hvilket vi sætter stor pris på. 
 
Filialdirektør i Sydbank, Johnni Kristiansen, er glad for stadig at være med:
“Vi er glade for, at vi har forlænget vores sponsorat med FC Roskilde. Vi betragter det som en selvfølge, at vi fremover også vil være en del af byens bedste netværk og så selvfølgeligt støtte byens fodboldhold. Vi glæder os samtidig over den nye ejerkreds og har store forventninger til de kommende netværksmøder/rejser og fodboldkampe.”
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde ser frem til igen at måtte samles: 
“Jeg sætter pris på, at Johnni og Sydbank har valgt at fortsætte i FC Roskilde. Det kribler i os alle for igen at kunne mødes - og jeg ser frem til at kunne præsentere den nye aktivitetsplan for erhvervsnetværket, når situationen tillader det.”