Støtteårskort i FC Roskilde

Hjælp FC Roskilde. Hjælp ungdommens RB1906. Køb et støtteårskort i FC Roskilde
 

Af Claus Langer

Som ung dreng trænede jeg selv i Roskilde Boldklub, RB1906. Jeg husker tilbage på nogle fantastiske år som barn. Engagerede trænere. Trænere der målrettet søgte at skabe de bedste rammer for ungdommen, med de midler de havde til rådighed. Det arbejde eksisterer stadigt. Der skal stadig bruges midler til at sikre og forbedre de vilkår.

Jeg husker tiderne på stadion. Som flaskesamler. Som bolddreng. Den fantastiske følelse af at være tæt på de bedste spillere i klubben. At overvære kampene og drømme sig ind på banen som, for mig og mine kammerater, på det tidspunkt, var stedet at ønske sig hen – Roskilde Idrætspark var vores hellige gral. Tænk en dag at kunne løbe på banen iført klubbens lyseblå og hvide farver? Modtage klapsalver for en god aflevering. En god forsvarsaktion. At score det afgørende mål. At være en del af de bedste i klubben. Det var drømmen.

På billedet ses fra venstre: Carl fra U9-drengene, Rene Christiansen (medejer), Mads fra U12-drengene, Claus Langer (medejer), Caroline fra U10-pigerne.

Den drøm lever fortsat blandt nutidens ungdom, men den kan kun blive til virkelighed, hvis midlerne fortsat er til det. Som én af de nye medejere i FC Roskilde, har jeg, sammen med de øvrige, en drøm.

 

Et støtteårskort kan gøre drømme til virkelighed

Vi har en drøm om at skaffe 500 Roskildeborgere, der hver vil støtte med 1.000,- kroner. Det beløb vil for klubben, byen og fodbolden i Roskilde, betyde alverden. Det vil betyde den fortsatte eksistens af professionel fodbold i vores alles by. Vi har en målsætning om at ungdommen i RB1906 skal være hovedleverandør til de bedste hold.

Med et støtteårskort:

  • Donerer du 15 % til ungdommens arbejde
  • Modtager du et personligt årskort gældende for dig og én ekstra
  • Medvirker du til at sikre fortsat eksistens af professionel fodbold i Roskilde Idrætspark
  • Hjælper du ungdommen godt på vej

eller...

  • MobilePay 1.000,- kroner til 93437 (indtast dit fulde navn og e-mail ved betaling).