Statistik - efterår 2013

Et forygende efterår – med 12 sejre, to uafgjort og blot ét nederlag var det fine resultat i divisionen, og én sejr og ét nederlag i pokalturneringen, begge nederlag i øvrigt til FC Helsingør.

Forløbet minder meget om RB’s oprykningssæson i 1982 hvor hele sæsonen blot gav ét nederlag – til nedrykkerne, B 1921, fra Nykøbing F – og ét i pokalen til Avarta, men her var de tre sejre over lokale seriehold i de indledende runder.

I efteråret var der debut til to spillere – Andreas Sørensen og Kristian Geertsen og sidstnævnte var med i alle 17 kampe og var en klar forstærkning af holdet. I alt 24 spillere har været udtaget og de 21 har været i kamp – Målmændene Kasper Pedersen og Simon Crillesen (målmandstræneren) samt Peter Vistar (RB’s serie 1) kom ikke i spil, mens 15 af de resterende 21 var med i ti kampe eller flere.

Rajko Lekic og Jepser Håkansson er de ældste spillere med 32 år – Michael Stryger og Christian Hansen er begge 30, men ellers er der jo mange, der er ti år yngre. Christian er nu på 197 kampe, og mangler altså tre for at komme i den lille klub med ca. 50 spillere, der siden 1930 er nået denne grænse – og den første med kampe alene i FC Roskilde-regi, idet han debuterede i foråret 2005 – FCR’s første sæson den 15. maj i 2-3 nederlaget hjemme til Kalundborg. Kampantallet havde uden tvivl været omkring 30 større, hvis ikke den daværende træner - Carsten Broe – mente, at ”Crille” måtte skifte klub, for at få fast spilletid - og det gav ham derfor en sæson 2011/12 i Herlev i stedet.

Årets store stjerne – topscorer Lasse Emil Nielsen – med 18 mål, heraf de 17 i de syv sidste kampe i streg. Emil debuterede den 15. november 2009 i hjemmenederlaget på 0-3 til FC Fyn – i øvrigt blot syv dage efter sin 16 års fødselsdag – historiens yngste debutant.

Tre spillere var med i alle 17 kampe, to missede kun én, mens yderligere fire var med i 15 kampe. Emil blev topscorer med 18 turneringsmål, mens Lars Brøgger kommer ind med ti mål (syv turnerings- og tre pokalmål). Rajko Lekic var nr. 3 og lagde i halvsæsonen fem mere til de 13 han scorede i sin første sæson.

Anders Qvist havde kamp nr. 100 den 29. september, Nykøbing FC – FCR 1-3, mens Nicolai Mikkelsen rundede to kampe før, nemlig den 15. september i udebanenederlaget på 1-3 i Helsingør.

Foråssæsonen står for døren og det bliver spænden at se hvad det bliver til, men indtil da får I her statistikken efter første halvdel af sæsonen (Hvor (M) er forkortelsen for målmand):

 

Navn Turnering Pokal I alt Alt i alt Mål Mål i alt
Anders Qvist 15 2 17 106 1 2
Kristian Geertsen 15 2 17 17 2 2
Lasse Emil Nielsen 15 2 17 47 18 26
Lasse Brandt Hansen 14 2 16 61 1 8
Lars Brøgger Hansen 14 2 16 25 10 13
Michael Stryger 14 1 15 35    
Nicolai Mikkelsen 15 - 15 108 2 11
Nicolaj Steen Hansen 14 1 15 122 1 4
Frederik Vang Larsen(M) 15 - 15 56    
Jesper Håkansson 12 1 13 66 3 21
Martin Nielsen 12 - 12 49 3 7
Morten Walldo 12 - 12 80 1 3
Rajko Lekic 11 - 11 33 5 18
Christian “Crille” Hansen 8 2 10 197 3 24
Anders “Arne” Nielsen 9 1 10 23    
Andreas Sørensen 8 1 9 9 1 1
Mathias Cordua 2 2 4 9    
Mathias Johannsen 2 2 4 4    
Mikkel Hasling (M) - 2 2 14    
Frederik Kragh - 2 2 14    
Sean Christoffersen - 2 2 18    

 

- Bjørn Jensen