Sæsonens første hjemmebanesejr

Kampen  i dag skulle bruges til at vise det trofaste hjemmepublikum, at onsdagens indsats mod HB Køge ikke er det retvisende niveau på FC Roskilde, her efter vinterpausen.

Og det fik holdet helt klart vist. "De lyseblå" havde bolden mest og i længere perioder, kørte afleveringerne rundt mellem Roskildespillerne imens Vendsyssel-spillerne jagtede bolden. FC Roskilde spillede med stor tålmodighed og holdte fint i bolden. Der manglede dog lige det sidste, når spillet kom helt tæt ind under mål. Her var det som om selvtilliden lige manglede lidt og man ville hellere spille bolden videre i stedet for at afslutte selv.

Kampen var dog kun et minut gammel, da FC Roskildes første og største chance i første halvleg kom - Bajram Fetai laver et gennembrud i højre side - spiller bolden skråt bagud til Merk Leth, der perfekt er løbet i position - men desværre sender Mark bolder forbi målet.

Først efter 39 minutters spil, har Vendsyssels deres første reelle afslutning på mål - det var så til gengæld et brag af et langskud, der banker på overliggeren, uden chance for Frederik Vang i Roskilde-målet.

1, halvleg slutter uden mål, men med FC Roskilde som det bedste hold.

2. halvleg er 56 minutter gammel, da bolden lander nede ved hjørneflaget, hvor Vendsyssel laver en forsvarsfejl, fordi Bajram presser ham - han snupper bolden og spiller Jesper Bech fri. Afslutningen halvklares og Merk Leth kommer ind på riposten og header på mål - denne reddes på stregen.

Efter 65 minutters spil er den konstant farlige Christian "Greko" Jakobsen på spil. Han bryder igennem venstre side - spiller i dybden, men bolden blokeres og springer tilbage til ham selv - han trækker ind foran mål - afslutningen er dog desværre langt over mål. Endnu en stor mulighed

Der står 69 minutter på måltavlen, da endelig den forløsende og fuldt fortjente scoring kommer - en scoring, der havde ligget og luret i et stykke tid. Bajram presser forsvarsspilleren ved baglinjen - han erobrer bolden og sender den ind til en fremstormende "Greko" der sender bolden i netmaskerne - til stor glæde på tribunen.

I slutningen af kampen presser Vendsyssel på for en udligning - men FC Roskilde modstår presset og endelig, efter små fem minuters forlænget spilletid lyder det forløsende sidste dommerfløjt og sæsonens første hjemmebanesejr er en realitet.

FC Roskilde fik virkelig vist, at holdet er på rette vej - sejren var fortjent og kan det gode og disciplinerede spil fortsætte, skulle der være gode muligheder for at klare sig fri af nedrykning. 

FC Roskildes spillere er koncentrede og gør sig her klar til den vigtige kamp mod gæsterne fra Vendsyssel FF.

Kampfakta


FC Roskilde - Vendsyssel FF 1-0 (0-0)

Søndag, den 29. marts 2015, kl. 15.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 796

Dommer: Lars Skibild Jensen

Linjedommere: Danny Kolding & Victor Skytte

 

Startopstilling:

Frederik Vang Larsen

Simon Richer

Stefan Hansen

Anders Møller Christensen

Anders Nielsen

Nikolaj Hansen (anfører)

Morten Bertolt

Jesper Bech

Mark Leth Pedersen

Bajram Fetai

Christian "Greko" Jakobsen

 

Kampforløb:

50' Advarsel   Christian "Greko" Jakobsen (FCR)
69' 1-0   Christian "Greko" Jakobsen
80' Advarsel   Ken fagerberg (Vendsyssel)
89' Advarsel   Jesper Bech (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
68' Mark Leth Pedersen Andreas Lissau
83' Nikolaj Hansen Ferdinand Bangsgaard
86' Bajram Fetai Kristian Geertsen

 

Ikke benyttede spillere:

Mads V. Petersen

Martin Nielsen

Pierre Larsen