Skuffede mod bundholdet med første nederlag

29. oktober 2021

I aften var det top mod bund, da Herlev IF gæstede Roskilde Idrætspark. Men som man nogle gange ser i den slags kampe, så undervurderer topholdet - måske nok mest ubevidst - bundholdet lidt og bundholdet reagerer som et såret dyr, der bider fra sig og pludselig bliver farligt, når det kommer under pres.

Og det var præcis, hvad der skete i dag. FC Roskile havde bolden klart mest og spillede den fint rundt. Men der manglede skarphed foran mål. Gæsterne havde et par hurtige omstillinger, men blev heller ikke farlige - i 1. halvleg. Så de første 45 minutter blev en lidt tam oplevelse.

I 2. halvleg ændrede det sig noget. FC Roskilde manglede dog fantasi og farlighed, og pludselig scorede Herlev på de få chancer, der bød sig og kommer foran 0-2. Først da FC Roskilde får tilkendt straffespark, kommer der hul på bylden. Med to hurtige mål, kommer sejren pludselig inden for rækkevidde. Og der var endda et stort 3-2 tilbud til Benjamin Lund, der flot får afsluttet på mål - Herlev-keeper, Lasse Gram, leverer dog en superredning og afværger situatinen. Og så sker det, der ikke må ske - Herlev tager sejren i overtiden efter en omstilling. Fortjent eller ej - Herlev IF vinder 2-3 og FC Roskilde må se i øjnene, at de i aften leverede en skuffende indsats, hvor de reelt kun var farlige i kampen sidste 10-12 minutter, og måtte indkassere sæsonens første nederlag.

Målene

54': Herlev sender et frispark mod mål - Monty halvklarer desværre kun - FCR-forsvaret får ikke ekspederet boden væk, og Lasse Meinert Pedersen dukker op og nærmest tackler bolden op i nettaget til 0-1.

70': Kaptajn Hermansen glider i bolden i højre forsvarsside - Herlev snupper bolden og sender den på tværs i feltet, hvor Emil Mygind Jensen fladt sparker den i kassen til 0-2 ved nærmeste stolpe.

84': FCR sender en bold i feltet - Valdemar går i luften, men væltes omkuld med en slag til hovedet af målmand, Lasse Gram, der får et gult kort ved samme lejlighed. Dommeren dømmer korrekt straffespark. Valdemar sparker selv, men Keeperen går til den rigtige side og snupper den - bolden springer dog i spil igen, hvor netop indskiftede Magnus Krogh Hansens første berøring bliver at banke kuglen i netmaskerne. 

85': Sebastian Lund sender en lang bold i feltet - Valdemar header den ned for fødderne af Jannik, der akrobatisk springer til bolden og flugter den i mål. Fantastisk flotte aktioner fra alle involverede.

92': Herlev får en hurtig omstilling - De sender et fladt langskud mod mål - Monty kan ikke holde den og må give en retur - først på riposten er Elton Amisse, der kan lukke kampen med sin scoring til 2-3.

Næste opgave er igen på hjemmebane. Lørdag, den 6. november, kl. 14:00 tager FC Roskilde i mod VSK Århus. Her bliver det spændende at se, om FC Roskilde formår at rejse sig og vise, at aftenens indsats var en "enlig svale".

Foreningen Gamle RB'ere havde - med Corona-forsinkelse - kåret årets spiller for 2020. Æren tilfaldt Andreas Maarup. Her overrækker "Nalle" blomster til Maarup. 

Kampfakta


FC Roskilde - Herlev IF 2-3 (0-0)

Fredag, den 29. oktober 2021, kl. 19.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 379

3. Division

Dommer: Mathias Lykke

Linjedommere: Kjartan Sölvi Audunsson & Gustav Olsen

 

Startopstilling:

Christoffer Monty

Mads Julø

Mike Mortensen

Andreas Hermansen (anfører)

Benjamin Lund

Mathias "Mac" Christensen

Nicklas Schmidt

Andreas Maarup

Jannik Skov Hansen

Monday Etim

Valdemar Schousboe

 

Kampforløb:

36' Advarsel Casper Loween Jensen (HIF)
54' 0-1 Lasse Meinert Pedersen (HIF)
70' 0-2 Emil Mygind Jensen (HIF)
71' Advarsel Tobias Noer (FCR)
81' Advarsel Lasse Cram (HIF)
84' 1-2 Magnus Krogh Hansen (FCR)
85' 2-2 Jannik Skov Hansen (FCR)
92' 2-3 Elton Amisse (HIF)
94' Advarsel Oliver Wilsky (HIF)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
16' Nicklas Scmidt Tobias Noer
69' Mathias "Mac" Christensen Casper Neerborg
82' Monday Etim Magnus Krogh Hansen

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen (målmand)

Mikkel Hallberg Nielsen

Mark Leth Pedersen

Ali Haider Shah