Sjællands Erhvervsbeklædning A/S er ny netværkspartner

5. september 2019

Ole Budtz fra FC Roskilde udtrykker stor glæde ved den indgået aftale med Sjællands Erhvervsbeklædning A/S og udtaler: "Vi er glade for at byde SJEB velkommen til klubben og i vores erhvervsnetværk. Vi ser frem til et godt samarbejde, som vi er sikre på bliver givende for begge parter."

Sjællands Erhvervsbeklædning A/S (SJEB) udtaler om aftalen: ”Roskilde og omegn er et strategisk vigtigt forretningsområde for os, og derfor er vi ikke i tvivl om at netop FC Roskilde - samt netværket i og omkring klubben - er det helt rigtige for os. Den positive rejse FC Roskilde er startet på passer godt ind i vores DNA og vi forventer os meget af samarbejdet. Vi ønsker at være en aktiv medspiller i netværket, skabe de bedste relationer og glæder os meget os til at bidrage til den forretningsmæssige succes."

Om SJEB: 

Sjællands Erhvervsbeklædning A/S (SJEB) tilbyder arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedsfodtøj, merchandise og gaveartikler m.m.

Vi er en dynamisk virksomhed med hovedsæde i Rønnede - tæt på motorvejen - og afdelinger i både Køge og Vordingborg.

I 2018 udvidede vi forretningen med sportsforretningen Sportigan Rønnede, som du finder på Industrivej 72, 4683 Rønnede.

Alle steder kan man se og afprøve det nyeste tøjudvalg samt tage en dialog omkring specifikke ønsker. Vi kan opfylde alle vores kunders krav lige fra salgspersonale, der skal iklædes tøj til f.eks. messer, mekanikerteams, der skal have smudsafvisende tøj, og svejsere, som skal have brandsikkert arbejdstøj osv. Du har dog også mulighed for at prøve tøjet hos jer selv. Med vores "mobile showroom" kan vi servicere både nuværende og nye kunder med fremvisning af et større udvalg arbejdstøj, sikkerhedsfodtøj og profilbeklædning hjemme hos jer. Kontakt os for et besøg!

SJEB har eksisteret siden 2008 og har kunder lige fra den lille håndværker til den større entreprenør- og produktionsvirksomhed samt kommuner og andre offentlige institutioner.

Bag firmaet står fætrene Allan Mayland Olsen og Martin Mayland og beskæftiger 30 medarbejdere, som alle arbejder med det klare mål at være de bedste til kundeservice - og dermed sikre den bedst mulige oplevelse for vores kunder.

SJEB tilbyder nok Danmarks nemmeste løsning til bestilling

Vi benytter et brugervenligt online system, der holder styr på medarbejdernes erhvervsbeklædning. Hver enkelt medarbejder får sit eget log-in og et antal point samt et forudbestemt sortiment.  På denne måde sparer medarbejderne tid, fordi det foregår online - og ledelsen sparer administrationen, for den klarer vi. Så let er det hos os!