Sejr over AB efter fint spil

FC Roskilde spillede lørdag kl. 10:30 sidste træningskamp, inden truppen på fredag tager på træningslejr i Tyrkiet.

Det var bidende koldt, det blæste voldsomt og til tider piskede regn og slud ned over kunstgræsbanen på AB's træningsanlæg.

FC Roskildes spillede lod sig dog ikke spillemæssigt mærke af det. Holdet spillede nemlig en rigtig fornuftig gang fodbold i et fint tempo og med mange gode aktioner.

På holdetkortet var prøvespiller Niclas Marloth, tidligere BSV og HIK, der også har været til prøvetræning hos Evian i Frankrig. Det er ikke så nemt lige at falde ind på et hold, men han fik vist, at der er fart i støvlerne, og han var da også med i en del farlige offensive aktioner.

Start-11'eren var Frederik Vang Larsen, Simon Richter, Nikolaj Hansen, Stefan Hansen, Anders Nielsen - Mikkel Thygesen, Jesper Bech, Mikkel Nøhr Christensen - Niclas Marloth, Mark Leth Pedersen og Martin Andersen.

På bænken startede Anders Møller Christensen, Ferdinand Bangsgaard, Lasse Brandt Hansen, Jan Kristiansen og Kasper Tvede.

FC Roskilde førte 0-3 ved pausen på mål af Anders Nielsen, Mikkel Nøhr (straffespark) og Mark Leth. Nøhr tillod sig endda at misbruge et straffespark.

Kampen endte 1-4 og FC Roskildes mål i 2. halvleg blev sat ind af Martin Andersen.

Træningslejren står for døren i næste uge og når gutterne kommer hjem, fredag den 4. marts 2016, venter AaB i kvartfinalen i årets DBU Pokalen.