Sejr i topopgør på regntung bane

30. marts 2017

Det var en regntung bane i Roskilde Idrætspark, der dannede rammen om tv-kampen på TV3 Sport 1 - topopgøret mellem nummer tre, FC Roskilde og nummer 2, Skive IK. Det var en kamp FC Roskilde gerne skulle vinde, hvis holdet skulle bide sig rigtigt fast og fortsat ånde Hobro i nakken.

Kaptajn Stefan Hansen var ikke på holdkortet, da han har en mindre fiberskabe i det ene baglår. Thygesen styrede i stedet slagets gang til UG.

Det blev en kamp, hvor banen gjorde, at bolden hoppede og dansede, og dermed var det svært, at finde det helt fine spil frem. Men FC Roskilde forsøgte tålmodigt og efter en rolig start, uden de store begivenheder, spillede FC Roskilde sig længere og længere frem på banen. Skive IK var farlige på deres omstillinger, men man havde hele tiden fornemmelsen af, at hvis FC Roskilde kunne indrette sig efter disse omstillinger, var Skibonitterne til at tale med.

Skive IK har indtil nu leveret en fantastisk indsat og ligger overraskende nummer to - de har et ungt hold, der drives af et stærkt kollektiv og en masse vilje og gå på-mod. I dag var det bare ikke nok, for FC Roskilde tog fat i kampen og satte sig på den. Som det ses i nedenstående højdepunkter, så havde FC Roskilde flest chancer og da dommerens sidste fløjt lød, stod der 3-1 på måltavlen - og det var en sikker og fortjent sejr. 

Højdepunkter:

14' - Første afslutning på mål. Efter en dødbold, hbor Skive ikke clearet bolden og Thygesen afslutter med knæet ude ved stolpen, men uden de helt store problemer for Skive-målmand, Emil Kobberup.

 19' - Emil bryder igennem i venstre side og slår boldenfint ind i feltet - igen bliver bolden ikke afvist og igen er det Thygesen, der banker til bolden - bolden bokses til hjørnespark.

25' - Simon Richter afslutter ude fra - men der manglede lige den sidste power.

32' - Thygesen tackler sig igennem og spiller ud til Nøhr, der tager et træk, går til baglinjen og sender den ind foran målet, hvor Emil Nielsen dukker op og prikker bolden i netmaskerne til 1-0.

43 - Skives største chance - farligt indlæg fra højre, men Skiveangriberen mangler lige den sidste centimeter, for at kunne sætte hovedet på bolden.

44' - Skive udligner allerede på det efterfølgende indkast - bolden heades videre og ved modsatte stolpe dukker Mathias Bersang op og sender bolden i målet.

45' - FC Roskilde kommer hurtigt tilbage i 1. halvlegs døende sekunder. Anders Nielsen slår en lang bold fra højre side - næsten helt oppe ved midterlinjen - Emil Nielsen hopper op og vil header, hvilket gør målmanden usikker - ingen af dem når bolden, og på helt enestående vis, sejler bolden i kassen. Det er en af den slags mål man sjældent ser.

PAUSE

51' - Emil stikker af, og der er plads til at løbe - han kommer dog ud i en for spids vinkel og afslutningen banker han langt over mål.

71' - Schram sender et langt udspark afsted - Morten Nielsen snitter den videre til Mikkel Nørh, der afdribler målmanden og sender i et tomt mål. Smukt scoring på så få berøringer - og kampen blev reelt lukket her. Skive tabte den sidste gnist og kom aldrig rigtig tilbage igen.

Næste uge byder på en spændende udekamp, når FC Roskilde onsdag drager til Vejle.

kampen tre FCR-målscorere; Emil Nielsen, Anders Nielsen og Mikkel Nøhr Christensen. 

Kampfakta


FC Roskilde - Skive IK 3-1 (2-1)

Torsdag, den 30. marts 2017, kl. 18:00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1122

Dommer: Jonas Hansen

Linjedommere: Jan Johansen & Frederik Bak

4. dommer: Jesper Nielsen

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Anders Nielsen

Anders Qvist

Daniel Stenderup

Simon Richter

Nicklas Halse

Mikkel Thygesen (anfører)

Mikkel Nøhr Christensen

Mathias Gehrt

Emil Nielsen

Morten Nielsen

 

Kampforløb:

3' Advarsel Nicklas Halse (FCR)
32' 1-0 Emil Nielsen (FCR)
44' 1-1 Mathias Bersang (SIK)
45 2-1 Anders Nielsen (FCR)
59' Advarsel Anders Hagelskjær (SIK)
64' Advarsel Ayinde Lawal (SIK)
71' 3-1 Mikkel Nøhr Christensen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
45' Nicklas Halse Valon Ljuti
73' Emil Nielsen Kristian Lindberg
83' Morten Nielsen Robert Larsen

 

Ikke benyttede spillere:

Frederik Vang Larsen

Daniel Segev Jørgensen

Mark Leth Pedersen

Nicklas Mouritsen