Sejr i lokalopgør

Roskilde Idrætspark var godt besøgt - 1348 tilskuere havde fundet vej til lægterne - den danske sommer viste sig fra sin bedste side og FC Roskilde trak det længste strå, da lokalrivalerne fra HB Køge blev sendt hjem med et nederlag. FC Roskilde vandt lokalderbyet med 1-0 og matchvinder blev Bajram Fetai på et straffespark.

 
Meget mere kan man vel ikke ønske sig sådan en aften?
 
Kampen starter uden de store chancer, dog var det HB Køge der tog initiativ fra kampens start. Der stod dog alligevel FC Roskilde på kampens første store mulighed, da HB Køges målmand kiksede et udspark, desværre var Martin Andersen ikke forberedt på den mulighed.
 
Kampen var relativ hårdt spillet, med mange dueller og en del spilstop - blandt andet måtte Jan Kristiansen en tur i græsset efter 25 minutters spil. En stor flænge i hovedet skulle lappes sammen før Jan, et par minutter senere, var klar igen. Desværre var Jan Kristiansen ikke i stand til at fortsætte meget mere end 10 minutter efter lapningen, og han måtte lade sig udskifte til fordel for Ferdinand Bangsgaard, der senere i kampen også skulle få sit at se til.
 
Første halvleg afsluttes med en stor Roskilde-mulighed, da HB Køge var tæt på at sende bolden i eget net. Overliggeren tog dog fra denne gang.
 
Anden halvleg startede som første, tæt og med rodet spil. Efter godt og vel en times spil, blev Nikolaj Hansen nedlagt og efter længere tids overvejelse dømte dommer, Jakob A. Sundberg, straffespark til FC Roskilde. Bajram Fetai lagde bolden på pletten og smadrede den stensikkert op i nettaget.
 
Spændingerne og tændingen blev skruet yderligere op efter scoringen. To minutter efter føringsmålet, blev Ferdinand Bangsgaard nedlagt midt på banen. Han blev skiftet ind efter Jan Kristiansens skade og nu måtte han selv lade sig udskifte med en skade. ja, der blev virkelig gået til stålet.
 
De sidste 10 minutter stod der HB Køge på det meste og de pressede på for at få den udlignende scoring. FC Roskilde-keeper, Thomas Villadsen, stod dog rigtig placeret flere gange i slutminutterne og glæden var stor, da dommerens forløsende sidste fløjt endelig lød.
 
FC Roskilde fik denne gang "skovlen under" HB Køge - det var en dejlig sejr og tre super vigtige point kunne indsættes på kontoen.

Stemningsbilleder fra sejren over lokalrivalerne fra HB Køge.

Kampfakta


FC Roskilde - HB Køge 1-0 (0-0)

Fredag, den 7. august 2015, kl. 19.00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1348

Dommer: Jakob A. Sundberg

Linjedommere: Jan Johansen & Danny Kolding

 

Startopstilling:

Thomas Villadsen

Simon Richter

Stefan Hansen

Anders Møller Christensen

Anders Nielsen

Nikolaj Hansen (anfører)

Jesper Bech

Mikkel Nøhr Christensen

Jan Kristiansen

Martin Andersen

Bajram Fetai

 

Kampforløb:

42' Advarsel   Anders "Nille" Nielsen (FCR
45' Advarsel   Nikolaj Hansen (FCR)
47' Advarsel   Dadanfah Abu Bakr (HBK)
61' 1-0   Bajram Fetai, straffespark (FCR)
78' Advarsel   Lasse Brandt Hansen (FCR)
90' Advarsel   Mark Gundelach (HBK)
90' Udvisning   Mark Gundelach (HBK)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
36' Jan Kristiansen Ferdinand Bangsgaard
65' Ferdinand Bangsgaard Mark Leth Petersen
78' Mikkel Nøhr Christensen Lasse Brandt Hansen

 

Ikke benyttede spillere:

Anders Qvist

Andreas Lissau

Lars Brøgger Hansen

Kasper Tvede (målmand) U/19