Så gik den ikke længere

Intet varer for evigt! Heller ikke FC Roskildes sejrsrække - men intet kan ændre ved den fornemme rekord på 20 kampe i streg, en rekord, der formentlig kommer til at holde i mange mange år.

Kampen startede ellers fint og FC Roskilde kom fint fra start med energimålet af Pierre Larsen, der tacklede bolden i nettet til 1-0. Samme Pierre havde et skud på overliggeren i starten af 2. halvleg. Hvis den var gået ind.... Nu gik den desværre ikke ind og ikke længe efter bankede Lars Pleidrup bolden i kassen, uden chance for Frederik Vang i FC Roskilde-målet.

Herefter havde FC Roskilde et par store tilbud, men Nykøbing FC kunne takke deres velspillende målmand for, at de ikke igen kom bagud.

Nykøbing FC havde fået blod på tanden og en masse selvtillid - deres omstilingsspil var ganske effektivt - og samtidig så det ud til, at FC Roskildes ting ikke rigtig ville lykkes og spillet gik ganske enkelt ikke helt hurtigt nok. På to mål af Wagner og Marland, sikrede Nykøbing FC sig en fortjent sejr og forbliven i 2. division.

I denne video kan du høre interview med anfører Nikolaj Hansen og cheftræner Anders Theil.

FC Roskilde - Nykøbing FC 1-3 (1-0)

Søndag, den 9. juni 2014, kl. 13:00

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1081

Dommer: Jonas Hansen

Linjedommere: Victor Skytte & Mikkel Frantsen

 

Startopstilling:

30 Frederik Vang Larsen
2 Michael Stryger
3 Anders Qvist
7 Ronnie Bendtsen
8 Morten Walldo
9 Emil Nielsen
10 Nicolai Mikkelsen
11 Christian Hansen
15 Nikolaj Hansen (anfører)
21 Casper Andersen
77 Pierre Larsen
   


Kampforløb:

9' 1-0 Pierre Larsen (FCR)
13' Advarsel Jacob Bonde (Nykøbing FC)
51' Skud på overliggeren Pierre Larsen (FCR)
60' 1-1 Lars Pleidrup (Nykøbing FC)
75' 1-2 Joachim Wagner (Nykøbing FC)
87' 1-3 Kasper Marland (Nykøbing FC)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
65' Morten Walldo Robert Larsen
76' Pierre Larsen Rajko Lekic
83' Michael Stryger Kristian Geertsen

 

Ikke benyttede spillere:

1 Mikkel Hasling
6 Martin Nielsen
12 Mads Brandis
24 Mathias Cordua