Så er vi i gang!

 

FC Roskildes divisionstrup startede forårssæsonen 2012 op med en let gang træning på kunstgræsbanen i Himmelev. Humøret var højt og gensynsglæden var til at få øje på.

 

Efter en hård efterårssæson, med en del skader sidste på sæsonen, så spillere og stab frem til en tiltrængt vinterpause, hvor "batterierne" kunne blive ladet op. Men straks nytåret er skudt ind, kribler det igen for at komme i gang med fodbolden - så alle har glædet sig til denne dag.

 

Cheftræner Carsten Broe sagde følgende efter træningen.

 

  • Var du tilfreds med spillernes trænings tilstand?

Carsten Broe: Ja, generelt ser det fint ud, men sidst på ugen ved vi nøjagtig hvordan det ser ud?

Vi bruger den første uge på at teste dem, og så skal vi have lagt nogle individuelle træningsprogrammer, som passer til de positioner de spiller på banen.
 

  • Vi starter først turneringen den 5. april - hvordan vil I bygge træningen op?

Carsten Broe: Den første måned bliver præget af en stille opbygning af vores fysiske træning og vi træner kun på kunststofsbanen mandag, onsdag og fredag hvor vores banetræning kommer til at bestå af teknisk træning og en hel del taktisk træning.
 

  • I efteråret spillede vi både 4-3-3 og 3-5-2 - vil du arbejde med de to systemer igen i opstarten?

Carsten Broe: I vores taktiske træning vil vi helt klart priortere at træne vores 4-3-3.

Jeg synes at når vi spiller 3-5-2 så ser det fornuftigt ud, men næsten hver gang vi spillede 4-3-3, udførte vi det elendigt, og det system skal vi også have til at sidde i skabet inden turneringen starter til april.