Roskilde vs Vendsyssel

Af Bjørn Jensen

Vendsyssel Forenede Fodboldklubber er en overbygning af 1 .seniorholdet fra FC Hjørring (oprettet den 1.7.2006 som prof.afd. af Hjørring IF) og startede den 24. juni 2013.

Hjørring IF er en gammel klub, der startede med Hjørring GF i 1886, Hjørring Cricketklub i 1899 og Hjørring FK i 1892. Det blev til Hjørring fS i 1919 og senere  1921 til Hjørring Idrætsforening.

Hjørring IF kom første gang i Divisionen i 1958 – et år før RB 1906 – og siden er det blevet til 26 sæsoner i diverse rækker, og første gang i næstbedste række i 2010/11. I RB-tiden blev til kun til ét nederlag til Hjørring (9.april 2000 , 0-2 i Hjørring/ RB rykkede ned i DS), mens FCR´s to nederlag bl.a. var den vigtige kamp om at undgå nedrykning i sæsonen 2011/12, hvor Hjørring tog hjem den 6. maj 2012 med en 1-0 sejr.

Alle møderne har været i anden- eller trejebedste række og de første i årene 1959-61, 1980 og 1982 i 3. division – senere i 2. division (3. niveau) i 1999/2000 og som FCR i 2004/2005. Sidst har været i 1. division i 2010/11 og 2011/12 og altså nu igen i sæsonerne 2014/15, 2015/16, 2016/17 og senest 2017/18. Her fik vendelboerne højstoverraskende sikret sig en plads i superligaen efter kvalifikationskampe, men efter to til af slagsen i foråret hed det atter næstbedste række.

I den forrige sæson blev til en snitter på 0-5 i første kamp i Hjørring, mens vi var direkte uheldige med de næste to uafgjorte kampe (2-2 i Hjørring) og 0-0 den 7. maj i Roskilde hvor vor egen gamle målmand, Jesper Christiansen, reddede det ene point med hjem til Vendsyssel.

Vi var ikke helt i omdrejninger endnu, mens Vendsyssel var med i den bedste del af rækken, da vi hjemme den 2. september 2017 tabte 0-2 til vendelboerne. 4. marts 2018 blev det til 0-2 i Hjørring, inden vi fik uafgjort 2-2 ”hjemme” den 8. april på Herlevs kunstgræsbane på mål af Niclas Halse og Valon Ljuti.

I alt ser det efter 30 indbyrdes opgør ud som følger (Godt for RB/FCR i Hjørring-tiden, men absolut ikke godt i Vendsyssel-tiden):

 

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
RB 1906 - Hjørring IF 12 9 2 1 25-9
FC Roskilde - Hjørring IF 6 3 1 2 6-3
FC Roskide - Vendsyssel FF 12 2 3 7 10-21
I ALT 30 14 6 10 41-33

Information om dommerpåsætning i kampen, hvor der kommer dommer og linjedommer fra Norge i forbindelse med Nordisk Dommerudveksling:

Dommer Mohammad Usman Aslam - fra Norge

Linjedommer Ulrik Gøtze

Linjedommer Sondre Dahle – fra Norge

4. dommer Sebastian Aagerup