Roskilde vs Randers

Af Bjørn Jensen

Randers FC har eksisteret siden 2001, men kom helt på plads pr. 1/1-2003 som en overbygning af Randers Freja(1898), Dronningborg FK(1928), Kristrup BK(1908), Vorup Frederiksberg BK(1930), Hornbæk SF(1945) samt Randers KFUM(1920).

Randers Freja har vi mødt 14 gange som RB 1906, og Vorup har vi mødt med RB 1906 i enkelt sæson, nemlig i 1998/99 – hvor også Randers Freja var med. Begge spillede 0-0 hjemme mens Freja vandt ude med 3-0 måtte RB nøjes med 2-0, mål af Morten ”P” og Chistian Madsen. Randers rykkede op – Vorup rykkede ned.

Randers Freja har tidligere haft en pæn succes i pokalturneringen med sejre i 1967, 1968 og 1973 og senest i 2006 hvor man (som 1.divisionshold) vandt med 1-0 over Esbjrg fB. Første gang et hold fra næstbedste række vandt pokalturneringen siden Vanløse i 1974.

De første opgør med RB var i 3.division i 1965. Randers vandt hjemme med 3-1 (Ole Jensen), og 5-2 i Roskilde (Per ”Nilen” Nielsen og Kurt ”Fisser” Buch) og rykkede i øvrigt op, mens RB sluttede næstsidst, men grundet den nye DS fra 1966 gav det ikke nedrykning.

De næste til møder var det i næsybedste række (1979-89) og endelig i tredje række – 2.division – i omtalte sæson 1998/99. Vi taber her begge kampe, 4-1 i Randers (Christian Schultz) og 4-2 hjemme (Jan Carlsen og Morten ”Slagter” Nielsen).

Eneste møder med FC Roskilde var i 2011/12. Randers rykkede igen op ( 3-1 hjemme hvor de også lavede FCR’s mål) mens FCR trods 1-0 sejren i næstsidste runde (Jesper Håkansson) måtte ned, grundet nederlag til Brønshøj, mens AB vandt mod allerede oprykkede Hobro – i Hobro. Vor tidligere egen Mikkel Thygesen (nu assistent i FC Helsingør) har i øvrigt i sin tid spillet fire kampe for FC Randers.

Det bliver det første møde i pokalregi, men ellers er stastistikken:

 

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
RB1906 - Randers Freja 14 2 2 10 15-40
FC Roskilde - Randers FC 2 1 0 1 2-3
I ALT 16 3 2 11 17-43

....vi er noget bagud!