04
aug

A-truppen

Roskilde vs FA 2000

Den ældste af klubberne er Boldklubben Dalgas af 1922 (Dalgas), stiftet 22. juli 1922 i den Sønderjyske By (Peter Bangsvej/Sønderjyllands Allé). Området var blevet bebygget året før og blev omtalt som husvildebarakker. Dalgas lånte i starten en mark ejet af DSB og man startede med at spille med tennisbolde, stofbolde o.lign, men købte senere en brugt læderbold (m/snøre) af KB. Klubben flyttede senere fem gange, inden den til sidst endte på anlægget på Jens Jessensvej i 1943.

Klubben blev medlem af KBU i 1925 og nåede at spille i divisionerne to gange - 4. division i 1964 og i 3. division i 1973, men begge gange måtte man ned i serierne igen. Klubben forsøgte sammenlægninger med Ydun og senere FB, men begge faldt til jorden, og det nuværende FA 2000 var så for tyve år siden en realitet.

Boldklubben af 1972 (B 72) er stiftet i påsken 1972 og kom først et par år senere med i KBU´s turneringer og holdt til på Nandrupvej og spillede kampe i Valby Idrætspark.

Den sidste part er Frederiksberg Kammeraternes Idræts Forening (FKIF), der er stiftet i 1930 og der kom mange idrætsgrene på programmet. Foreningen var primært for de ansatte i Frederiksberg Kommune og derfor blev medlemsorganisationen Dansk Arbejder Idræt, DAI. Primus motor i sammenlægning var FKIF’s formand, Jan Busk, og han blev naturligt også den første formand for FA 2000. FKIF er i dag alene en badmintonklub.

FA 2000 er i dag én ud af kun fire klubber under KBU med klublicens til talentudvikling og med næsten 2000 (er det et tilfælde?) medlemmer, er det også en af Danmarks allerstørste fodboldklubber. Hverken RB 1906 eller FC Roskilde har mødt FA 2000 eller nogen af moderklubberne i pokalturneringen.

Den første kamp på Frederiksberg Stadion endte 2-1 til hjemmeholdet efter 1-1 ved pausen. FCR kom foran allerede i 2.minut på mål af Casper Grening, men det holdt som bekendt ikke kampen ud.

Returkamoen i marts blev spillet på kunstgræsbanen bag tribunen og blev tabt med 0-1, så vi har endnu de(t) første point til gode mod drengene fra Frederiksberg.