Robert Larsen bliver i FC Roskilde

Det er med stor glæde og tilfredshed, vi nu kan melde ud, at Robert Larsen fortsætter i den lyseblå FCR-trøje.

En glad Robert Larsen har selv følgende kommentar til kontraktforlængelsen: " Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det lykkedes at forlænge med Roskilde. Jeg føler mig godt tilpas her, og jeg synes både klubben og jeg selv er inde i en god udvikling. Roskilde har de samme høje ambitioner som jeg selv, hvorfor jeg føler det er det helt rigtige for mig at blive i Roskilde.”

"Vi er utrolig glade for, at Robert er i FCR de næste 18 måneder. Robert har af flere omgange været tæt på et gennembrud her i klubben, som desværre er blevet sat tilbage af nogle skader. De er ovre nu, og Robert har set stærk ud i den forgangne forårsæson. Vi er sikrer på, at Robert vil fortsætte den gode udvikling, han er inde i netop nu.” lyder det fra Anders Theil.