Pokalkamp i aften

Så er det i aften, at FC Roskilde spiller mod Hvidovre i 2. runde af DBU Pokalen. Kampen spilles i Hvidovre på Kæmpernes Arena og fløjtes i gang kl. 19:00.

Efter nedrykningen fra NordicBet-ligaen i sidste sæson (en højdramatisk afgørelse i sidste spillerunde), har Per Nielsens tropper fået en fornuftig start i 2. division øst. Holdet er ubesejret og ligger nummer tre med 10 point for fire kampe. BK Frem ligger nummer to med 11 point, men for fem kampe.

I Hvidovres trup er der flere navne, der klinger hos de fleste af os - f. eks. Azad Corlu, Alexander Green, Mikkel Hasling, Dennis Cagara, Kristoffer Wickmann, Ole Dau, Jonathan Nielsen og Mads Rønne.

Så der venter FC Roskilde en hård kamp, hvor alle gutterne skal spille op til deres bedste, for at kunne gøre sig forhåbninger om, at komme videre til 3. runde.

Mød op og støt "De lyseblå"!

Her fejres sejren på 0-8 over BK Hellas i 1. runde af DBU Pokalen, den 13. august 2014.