Pokalkamp genoptages onsdag

22. september 2015

I morgen onsdag genoptages den udsatte pokalkamp i 2. runde af DBU Pokalen, der - som bekendt - spilles mod Jægersborg Boldklub.

Som tidligere beskrevet, vil kampen kun vare én halvleg, da man kun skal spille 2. halvleg. Kampen genoptages altså fra 2. halvlegs start og stillingen er 1-2 til FC Roskilde.

FC Roskilde har allerede anvendt den ene udskiftning, da Mikkel Nøhr måtte udgå med en skade i 1. halvleg.

Vinderen går videre til 3. runde, hvor modstanderen er Alka Superligamandskabet fra Hobro og kampen afvikles tirsdag, den 13. oktober 2015, kl. 19:00.

Lad os håbe, at det bliver i Roskilde Idrætspark, at denne kamp skal spilles.

Til trods for, at der kun skal spilles en enkelt halvleg, håber vi på støtte fra vores trofaste FCR-supportere.

Vel mødt!

Se turneringsprogrammet for DBU Pokalen