Philip Rasmussen forbliver lyseblå

31. august 2020

Pressemeddelelse

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Philip Rasmussen tager endnu en tørn i FC Roskilde & forlænger sin aftale. 
 
Philip Rasmussen er glad for at blive i FC Roskilde: 

“Jeg har været i Roskilde det seneste halve år, hvor jeg har fundet mig godt til rette. Det lykkedes os desværre ikke at overleve i NordicBet Ligaen, men nu er jeg indstillet på at tage en tørn med FCR i 2. Division. Jeg glæder mig til at hjælpe holdet på bedst mulig vis. Vi har selvfølgelig mistet en del - men jeg har samtidig set og hørt, at truppen er rigtig spændende nu. Vi går klart en spændende og interessant tid i møde.”

 
Carsten Salomonsson er storsmilende over aftalen:
“Det er fantastisk for FC Roskilde, at vi kan holde på en kapacitet af Philips størrelse. Han har præcis den rutine vi har behov for, og i sidste sæson havde han NordicBet Ligaens bedste afleveringsstats. Han klæder holdet godt.”