Optakt til Svebølle - FC Roskilde

Svebølle B & I

Klubben er stiftet i 12. juni 1924 og er beliggende i den lille stationsby, Svebølle, tæt på Kalundborg – en by med kun 2.000 indbyggere (2011).

Klubben kom første gang med i SBU’s bedste række – sjællandsserien - i sæsonen 1954/55, hvor det dog kun blev til den samme sæson. De tidligere tre opgør med RB 1906 faldt alle netop i denne sæson.

Først en pokalkamp (i DBU’s nyoprettede Landspokalturnering) den 7. juli, hvor Svebølle vandt 2-1 i Roskilde. RB 1906’smål blev scoret af Poul Marcussen, der netop blev træner i Svebølle første gang, da de to gange i 70’erne igen var oppe i den bedste sjællandske række. I sæsonen 1954/55 var der også lokalopgør mod Kalundborg og der var i Svebølle 3.500 tilskuere – blandt ander med særtog fra Kalundborg.

Sæsonens to turneringskampe gav begge sejre til RB 1906 på 4-0, først den 7. november 1954 i Roskilde og året efter 11. april i Svebølle.

Også en anden spiller havde tilknytning til Svebølle inden tiden i RB 1906. Svend Aage Jensen kom til RB 1906 i 1947, efter endt soldatertid på Bornholm, og han nåede 53 kampe på klubbens bedste hold, inden han desværre blev dræbt ved en faldulykke på Kyndbyværket den 22. oktober 1953.

Svebølle kom i 2. division efter sæsonen 2010/11 via sejr i to kvalifikationskampe – hjemme 4-2 over Frem Saxkøbing og senere 5-0 uder over jydske Odder. Sæsonen 2011/12 i 2 .division øst gav en fornem plcering som nr. 5, og året efter nr.12 efter en formidabel anden sæsonhalvdel – et mønster der er ved at tegne sig igen i den nuværende.

Statistikken ser ud på følgende måde

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
RB 1906 2 2 0 0 8-0
RB 1906 - Pokal 1 0 0 1 1-2
FC Roskilde (*) 3 3 0 0 7-2
I ALT 6 5 0 1 16-4

(*)

30.09.2012 Svebølle - FC Roskilde 1-2 Lasse Brandt Hansen, Anders Nielsen
20.05.2013 FC Roskilde - Svebølle 2-1 Emil Nielsen, Nikolai Mikkelsen
03.11.2013 FC Roskilde - Svebølle 3-0 Emil Nielsen, Rajko Lekic, Jesper Håkansson

 

- Bjørn Jensen