Optakt til onsdagens pokalkamp

4. september 2018

Onsdag aften gælder det anden runde af SydBank Pokalen, når vi igen tager turen til Amager. Sidst vi besøgte den kunstige ø med det kunstige græstæppe, blev det en hæsblæsende affære, der endte 1-1. (Læs kampreferatet her). Det er nu to uger siden, og ligesom vi igen mødes på en onsdag, jagter vi igen sejren.

Med i truppen er også den nyeste ørn i reden, 19-årige Andreas Bruus, som står foran en mulig debut blot få dage efter sin ankomst.

Siden sidst vi mødte amagerkanerne har de vundet over henholdsvis Nykøbing FC og Silkeborg med 1-0 og 2-0, og virker til at være inde i en god stime. Samtidig har de hentet endnu en spiller på leje i nigerianske Sodiq Anthony Rasheed.

Men stimer er til for at blive brudt, og det er målet onsdag aften, hvor vi skal fortsætte de gode pokal-takter, mens vi for en stund lægger de sidste ligakampes ærgerlige resultater i glemmekassen.

Der er derfor brug for al den støtte, vi kan mønstre, når en sejr skal i hus - så mød op og støt gutterne i morgen aften.

Kampstart klokken 17:15 i Sundby Idrætspark.

Kampinformation