Optakt til FCR - HBK

Så står der hjemmekamp på programmet igen for FC Roskilde, der er ved langsomt men sikkert, at kravle opad i tabellen, efter to sejre over henholdsvis Skive og senest FC Fredericia.

Gæsterne er ærkerivalerne fra HB Køge, der også er ved at få deres spil til at hænge sammen, så det kommer til at slå gnister i nærkampene, når dommeren fløjter kampen i gang. Der er kick-off i "Reden" på onsdag, kl. 18:00.

Kampsponsor er PricewaterhouseCoopers

Kampboldsponsor er McDonald’s

Men onsdag står der ikke alene spændende NordicBet LIGA-fodbold på menuen. Der er også flotte præmier at vinde - og måske er du den heldige.

Så tag på stadion på onsdag og vind billetter til Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Polen i Telia Parken 1. september 2017.

Vi trækker lod om 2 x 2 billetter blandt hjemmeholdets tilskuerne/fans. Så gem kampprogrammet, der kan indeholde det heldige vindernummer.

Vel mødt!

Her kan du høre hvad Mathias Gehrt sagde umiddelbart efter kampen i Fredericia - både om sejren over FC Fredericia og hvordan han ser frem til onsdagens hjemmekamp mod HB Køge.