Optakt til FC Roskilde - HB Køge

Så er det i aften, at den udsatte kamp mod HB Køge bliver spillet. Det bliver et brag af et arvefjendeopgør og, som cheftræner Anders Theil udtrykker det i dette interview, så bliver det en sindsyg vigtig kamp - og det bliver det for begge mandskaber, der prøver at krybe væk fra nedrykningsstregen og i stedet blive en del af rækkens midterfelt.

HB Køge har udtaget følgende spillere til kampen. Her finder man blandt andet navne som vores egen tidligere anfører Casper Grønn, de to farlige brasilianere Bruninho og Brandão, Kristoffer Munksgaard, Kristian Andersen og Jonas Thomsen (udlejet fra FC Vestsjælland) - alle spillere, der vidner om en stærk trup. HB Køge kommer altid med fightervilje, tempo og energi.

FC Roskilde har leveret en fantastisk start på forårssæsonen og tørster nu efter at vise det til hjemmepublikummet i Roskilde Idrætspark, der stadig har sæsonens første hjemmebanesejr til gode. Hvis de flotte takter fra de to første kampe kan videreføres, er der bestemt muligheder for, at det bliver i aften.

To gode mandskaber, der slås for livsvigtige point - der er lagt i kakkelovnen til en god gang fodbold.

Der er kickoff kl. 19:00 og vi håber på stor opbakning fra alle vores trofaste FCR-supportere, der er en vigtig "12. mand" og betyder meget for spillerne.

HUSK - der er gratis entré.

Vel mødt!

Det skriver bold.dk om FCR