Optakt til FC Roskilde - FC Fredericia

Søndag kl. 13:00 lyder fløjten til en ualmindelig vigtig kamp for FC Roskilde, når FC Fredericia gæster Roskilde Idrætspark.

FC Roskilde har ikke vundet i Bet25 Ligaen i de seneste ni kampe, hvilket har placeret "De lyseblå" på næstsidstepladsen. Men to kampe tilbage, er det vigtigt at få en sejr, så vi kan tage lidt afstand fra nedrykningsstregen. Vi har prøvet at overvintre under stregen og det blev en ekstra lang og mørk vinterpause - og det ønsker vi ikke igen.

Det drabelig slag udkæmpes altså mod den rutinerede cheftræner, Ove Pedersens, tropper fra FC Fredericia. Og det bliver igen en kamp, hvor der står meget på spil for begge hold.

Det er efterårssæsonens sidste hjemmekamp og søndagens modstander ligger for tiden placeret på en 5. plads. En placering som de uden tvivl gerne forbedre, inden den lange vinterpause, hvilket kræver en sejr i domkirkebyen. De har nemlig hele seks point op til 4. pladsen, som Vejle Boldklub har indtaget.

Så det bliver uden tvivl et toptændt Fredericiamandskab, der løber ind på grønsværen i Roskilde Idrætspark.

Ove Pedersen er taktisk snu og rutineret, så der venter os en stor udfordring, hvis der skal point på kontoen igen. FC Fredericias øjeblikkelige form viser dog måske et lille tegn på svaghed. Senest blev det til 2-2 mod FC Helsingør, men de to kampe forinden er blevet tabt med 2-1 til både HB Køge og Vendsyssel FF.

I FC Fredericias trup finder man blandt andet vores tidligere spillere, Tobias Perch-Nielsen, der dog senest startede på bænken. Der har også været tilgang af den tidligere Brøndbyspiller, Brent McGrath, der flere gange har vist prøver på sin farlighed. Også spillere som Oliver Feldballe, Sune Kiilerich, Dennis Høegh og Admir Catovic siger lidt om den store kvalitet, som FC Fredericias trup indeholder.

For vores eget vedkommende spillede vi onsdag 1-1 i den udsatte kamp mod FC Vestsjælland. Vi havde brug for alle tre point, i arbejdet med at komme væk fra bundstriden, men måtte altså nøjes med det ene. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får en sejr i morgen. Vi har kun fire point ned til FC Vestsjælland, der endda har spillet en kamp mindre end os. Og de skal en tur til Næstved, der ligger lige over os, så der kan alt jo ske.

Så der er ingen tvivl om, at det er en flok yderst motiverede spillere, FC Roskilde sender på banen. Gutterne vil nemlig give alt hvad der er muligt - og lidt til - for at give det frofaste hjemmepublikum en god kamp at slutte efteråret af på i Roskilde Idrætspark. Alle er klar over alvoren i den øjeblikkelige placering, så det vil også være en stor motivationsfaktor - og alle ved, at holdet har kvaliteten til noget mere.

Så lad os håbe, at "ørnen folder sine vinger ud" og viser sig fra sin stærkeste og flotteste side og sender FC Fredericia retur til Jylland uden point.

Martin overtager Snapchat!

I morgen får I fornøjelsen af Martin Andersen, når årets sidste hjemmekamp spilles. Tilføj "fc_roskilde" og følg med..

Gå til snapchat.com

Roskilde vs Fredericia


FC Fredericia er et af Roskildes nyere bekendtskaber, idet de fire første møde var i årenene 1996/97 og 1998/99 med RB 1906 – sidste sæson som gav nedrykning for holdet til Danmarksserien.

FC Fredericia blev skabt den 1. januar 1991 med en overbygning af de gamle rivaler Fredericia FF og Fredericia KFUM, hvorefter man havde ét hold i Danmarkssereien og ét i serie 1. I 2002 valgte FF at træde ud af det direkte samarbejde og KFUM’erne var herefter alene om ”overbygningsholdet” – FC Fredericia.

FfF – Fredericia forenede Fodboldklubber opstod i 1953 efter fusion af Fredericia BK (17/8 1896) og ØB fra 1974 og flyttede til det dejlige anlæg i Madsby Enge.  Førstnævnte Fredericia BK var med i 3. og oprykningsrækkerne fra 1926/27 frem til 1936/37, som var det første år hvor 3. division var navnet og holdet deltog i vestkredsen, men tabte til KFUM, København over to kampe med 1-1 hhv. 0-2. Det blev til i alt syv sæsoner.

KFUM er fra 30/8 1916 – men har formodentlig eksisteret siden 1900 - som en del af KFUM-idrætten, under samme vilkår som i Roskilde, hvor det først i nyere tid blev til navnet KFUM’s Boldklub, Roskilde. Også KFUM kom i divisionen, hvor man i de fire år 1987-1990 deltog i 3.division vest, men ændringerne i forbindelse med tilblivelsen af Superligaen, gjorde at man ikke længere deltog i divisionsregi.

I dagens Fredericiatrup er bl.a.Tobias Perch-Nielsen, der i perioden 2008 til 2011 nåede 76 kampe for FC Roskilde, med i alt 22 mål til følge. De sidste syv kom i efteråret 2011 inden turen gik til Viborg. I de indbyrdes kampe mod FC Fredericia blev det til tre mål fordelt på to kampe. I 2011/12 vandt vi i 1. division begge kampe – men rykkkede alligevel ned.

I sommerpausen skiftede klubben den midlertidige træner, Peter Sørensen, ud med den mindst lige så kendte Ove Pedersen (der så nu kom tæt på bopælen i Thyregod), der overtog et hold, der også havde reddet sig og er klar til endnu en svær sæson i en række, der lokker med tre oprykkerpladser, men også er kedelig, hvis du havner i den forkerte ende af tabellen – se blot på opbygningen af 2. division ! Kampen i august snakker vi ikke højt om – et nederlag på 0-4 efter 3-0 sejren hjemme over Helsingør.

Bemærkes skal det at FC Fredericia er i gang med den 25. sæson i divisionerne, og endvidere at det er 15.år i træk, at man deltager i landets næstbedste række – det vidner om kvalitet. I øvrigt er det samlede tal for Fredericia 36 sæsoner, mens RB/FCR er på 45.

De i alt kun 16 indbyrdes opgør er fordelt som følger:

 

 

Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
RB 1906 - FC Fredericia 4 1 1 2 3-6
FC Roskilde - FC Fredericia 12 7 1 4 23-17
I ALT 16 8 2 6 26-23
           

- Bjørn Jensen