Optakt til FC Roskilde - Thisted

Søndag spiller FC Roskilde den første hjemmekamp i NordicBet LIGA 2017/2018, når oprykkerholdet Thisted gæster Roskilde Idrætspark.

Inden kampen udtaler cheftræner, René Skovdahl, følgende: "Efter en god opstart hvor spillerne, staben og undertegnede har skulle lære hinanden at kende var det godt endelig at komme i gang i tirsdags ude mod Brabrand. At vi kun fik ét point med hjem er utrolig skuffende - men sådan er fodbold nogen gange. Spillerne leverede en solid præstation over hele linien mod en modstander, som naturligt nok kommer med den ”oprykker eufori” som man kan forvente. Vi var alle utrolig ærgerlige over den aflyste kamp i søndags, specielt fordi der var så stor opbakning fra supporterne. Det var imponerende at se, og det er med til at sætte os yderligere op. Så fra hele truppen, staben og alle i og omkring klubben skal der lyde en stor tak for opbakningen. Som sagt var det dommerens afgørelse at aflyse kampen da banen stod under vand. Nu er det så blevet tid til, at vi skal spille hjemme i Roskilde Idrætspark – og det glæder vi os til. Vi vil gerne betale tilbage til supporterne og sponsorerne for den stadig stigende opbakning vi mærker i byen."

René fortsætter: "Vi har spillet tre træningskampe i opstarten, hvoraf FCK-kampen også blev aflyst, denne gang dog pga. tordenvejr. I løbet af træningskampene og den første turneringskamp er der mange spillere der har fået vist sig godt frem og der er kamp om pladserne over hele linien. Derudover har vi arbejdet meget med den spillestil, og det udtryk, vi ønsker skal være vores varemærke i FCR."

"Nu gælder det så Thisted FC, som også er oprykker fra 2. division. De lagde ud med at vinde over Viborg i første runde. Et imponerende resultat, som selvfølgelig indgyder respekt. Vi er fuldt bevidste om, at der venter en spændende udfordring som vi glæder os til og føler os godt rustet til."

Dagens kampsponsor

Dagens kampboldsponsor

Roskilde Idrætspark vil fra på søndag være KONTANTLØST STADION. Det vil sige, at du kun kan betale med kontanter ved billetlugen og på kontoret, hvor man kan købe kuponer til pølser, øl og vand.

Ved salgsstederne kan du betale med alle betalingskort samt MobilePay.

Sæsonkort koster:

Voksen 750,00
Studerende og unge (15 - 17 år) 375,00
Seniorer 375,00

Er du medlem af FCR Fan Club koster sæsonkort:

Voksen  500,00
Studerende og unge (15-17 år)      250,00
Seniorer 250,00