Optakt til AGF - FC Roskilde

Sæsonens åbningskamp for FC Roskilde spilles på søndag i Århus, hvor AGF - der er nedrykkere fra Superligaen - tager imod.

FC Roskilde bliver kastet for løverne lige fra 1. fløjt i NordicBet-ligaen og AGF er uden tvivl favorit i denne kamp - så FC Roskilde har alt at vinde, hvilket ofte kan være en fordel. Presset ligger i hvert fald helt klart på AGF.

"De lyseblå" fra FC Roskilde har tidligere vist, at de kan finde noget ekstra frem og skabe overraskelser, når de er "underdogs". Det bliver en spændende kamp og én ting er sikkert; FC Roskilde vil give alt for at få point med hjem fra Århus.

Kampen vises på TV 3 Sport 1 (læs mere her)

Hør hvad midtbaneslideren Morten Walldo har at sige før kampen:

AGF vs Roskilde

-eller fuldt ud: Aarhus Gymnastik Forening er stiftet den 26.september 1880 med kommis Christian Christensen som initiativtager, og det var, jf. navnet, med gymnastik på programmet og derudover hugning og fægtning. Fodbold, svømning og tennis kom til i 1902, og det var AGF’s sande ildsjæl gennem mange år, K. M. Lind, der gennemførte dette. I 1935 flyttede man ”uden for byen” til det nuværende anlæg på Fredensvang i Viby og samtidig kom håndbold på programmet.

I fodboldregi er AGF den klub, der siden Danmarksturneringen blev indført i 1927, har spillet de fleste kampe i de forskellige DM-rækker – med langt de fleste på højeste niveau. Det er blevet til 2.050 kampe – med flest sejre og positiv målscore og imponerende 3.055 point (omregnet til 3-pointssejr).

AGF blev i 1955 det første hold fra Jylland, der vandt DM – og kun det andet provinshold. Køge var jo det første året før, og en Københavnsk dominans var herefter brudt og næste vinder fra disse kanter kom først i 1966, hvor Hvidovre efter oprykning flere år i træk endte med trofæet i hånden.

AGF har været på prof.-vognen siden starten i 1978, men efter det sidste af fem danmarksmesterskaber i 1986 er det siden kun blevt til tre bronzemedaljer i årene 1987, 1991 og 1997.

Pokaltiler har klubben ni af: 1955, 1957, 1960, 1961, 1965, 1987, 1988, 1992 og senest 1996, mens det, siden indførslen af denne turnering i 1954/55, er blevet til yderligere fem finaler.

Da AGF i langt de fleste år har været i landets bedste række, er møderne med Roskilde, også ganske få, ja det er kun tre stk. – og alle i FCR-regi.  AGF kom på besøg i 2006/07 i Roskilde og vandt efter forlænget spilletid (lidt uretfærdigt) med 2-1. Charlie Thannoukki scorede for FCR og Ole Budtz var i øvrigt med for AGF.

AGF måtte ned i 1. division i sæsonen 2010/11 og det blev til to 2-0 sejre. Den 20. august i Roskilde (TV-kamp med indvielse af det nye lysanlæg) og siden 13. april 2011 på NRGI-arena – af de fleste måske bedre kendt som Århus Stadion.

 

- Bjørn Jensen