Nyt kamptidspunkt mod HB Køge er nu fastsat

Efterårets sidste kamp, som skulle spilles i Roskilde Idrætspark, den 21. november 2014, mod ærkerivalerne fra HB Køge, blev - som de fleste sikkert godt ved - ikke gennemført, da den ene lystmast var ude af funktion.

Det er nu aftalt, at kampen afvikles onsdag, den 25. marts 2015, kl. 19:00 (i Roskilde Idrætspark).

Som lovet vil der være gratis adgang til denne kamp.

FC Roskildes spillere er nu gået på juleferie - gutterne havde sidste træning i torsdags - og mødes første gang efter vinterpausen, lørdag den 10. januar 2015, hvor forberedelserne til det spændende forår starter.

Spillerne i truppen og alle i staben vil gerne sige mange tak til alle de trofaste FC Roskilde-supportere for den uvurdérlige støtte, de har givet holdet gennem hele efterårssæsonen.

På gensyn i 2015.