Ny sponsor på kampshorts

8. marts 2019

Af: Alfred Winther Groth

CR Electric er ny Eksklusiv Partner i FC Roskilde og kommer også på kampshortsene.

Fremadrettet vil man kunne finde Roskilde-virksomheden, CR Electric, på FC Roskildes kampshorts, da de har opgraderet deres sponsorat og er blevet Eksklusiv Partner i FC Roskildes Erhvervsnetværk.

"Vi har været igennem en kæmpe udvikling – og er det fortsat. Det er klubben samtidigt og derfor giver det stor mening for os at have sparrings- og udviklingspartnere. Det er interessant, når der sker noget – det giver mange muligheder", siger Tais Pop Hansen, der er entreprisechef & partner i CR Electric og fortsætter: "I løbet af de sidste fem-ti år er vi vækstet fra tredive til hundrede mand og med en omsætning, der er steget i tilsvarende grad. Det giver selvfølgelig nogle muligheder i forhold til at støtte det lokale erhvervs- og sportsliv. Og det vil vi gerne udnytte".

Pop Hansen har sammen med virksomheden været tilknyttet FC Roskilde siden 2017. De deltager både på ture og diverse sociale aktiviteter, ligesom de også deltager ved kamparrangementer, men der er endnu et stort uudnyttet potentiale.

"Det giver mening for os, at vi bliver en endnu vigtigere lokal installatør. Vi laver meget udenfor Roskilde, nu vil vi også gerne være synlige i byen. Det får vi i stor grad mulighed for her i netværket", fortsætter Pop Hansen.

Vigtig opbakning

FC Roskildes Erhvervsnetværk består af en lang række virksomheder, der hver især supplerer hinanden og kommer fra alle dele af erhvervslivet. Det giver en bred diversitet, og gør det interessant for alle at møde op, netværke og skabe forbindelser der kan bruges i mange sammenhæng.

"At CR Electric fortsætter deres sponsorat er selvfølgelig rigtig vigtigt. Det er en virksomhed, som er – og har været – i stor vækst. De kan hjælpe både større og mindre virksomheder, og har samtidig en stor know-how, alle kan drage nytte af", siger sponsorkonsulent Ole Budtz og fortsætter: "Samtidig er det super behagelige mennesker, der glædeligt deler ud og deltager i forskellige tiltag. Vi ser frem til at se meget mere til Tais og de andre".

Med det nye sponsorat får CR Electric yderligere muligheder for at invitere gæster med til blandt andet kamparrangementer og andre sociale.

"Vi prøver at gøre meget her i butikken, for at være socialt engageret. Så det er også vigtigt for os, at vi kan invitere samarbejdspartnere og kunder med til kampe. At pleje relationer til netværk, kunder og ansatte giver et sponsorat en god mulighed for", slutter Tais Pop Hansen af.

CR Electric laver elinstallationer på alle niveauer til både privat og erhverv. Man kan læse meget mere om virksomheden her!

Er du interesseret i at høre mere om FC Roskildes Erhvervsnetværk, kan du uforpligtende tage kontakt til sponsorkonsulent Ole Budtz på ob@fc-roskilde.dk eller 50132520.