Nordfalster - FC Roskilde

I morgen aften løber FC Roskildes spillere på banen til Sydbank Pokalens 1. runde. Modstanderne er Nordfalsters Forenede Boldklubber.

Der er kick off kl. 18:00 og kampen afvikles på KL Køleteknik Arena, 4840 Nørre Alslev.

Norfalsters Forenede Boldkubber er stiftet i 1966 som en sammenslutning af klubberne i Nørre Vedby, Vålse og Øster Kippinge, og er i dag at finde i sjællandsseriens pulje 2.

RB 1906 er kommet i pulje 1 i år og undgår derfor hele fire ture til Sydhavsøerne, nemlig NFB, Nykøbing FC 2, Frem Sakskøbing og FC Nakskov – men det er en anden historie.

Vi har aldrig mødt denne sammenslutning, hverken i pokal- eller turneringssammenhæng, så det bliver spændende at se, hvordan styrkeforskellen er i morgen.

Alle ved, at hvis det højest rangerende hold, der naturligt betragtes som favoritter, ikke er klar fra første fløjt, kan man få sig en slem overraskelse - det sker jævnligt i pokalturneringen. Derfor skal Iversens 11 udvalgte følge den lagte taktik og var skarpe i alt, hvad de laver.

 

Klik på logoet og se alle kampene: