Nicklas Mouritsen forbliver lyseblå

31. januar 2020

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi har forlænget med en af efterårssæsonens bærende kræfter. 
 
Carsten Salomonsson er glad for, at det endelig kom på plads med Mouritsen:
“Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes os at forlænge med Mou. Han har haft et virkelig godt efterår, og er en utrolig vigtig brik i den redningsaktion vi skal i gang med i foråret.
 
Vi ved, at Mou havde tilbud fra andre klubber, men til sidst valgte at blive i FCR. Han er en spiller der altid giver sig 100%, både til træning og i kamp. Det er lige præcis hvad vi har brug for i vores situation, så det er virkelig en fornøjelse, at få denne forlængelse på plads her på transfervinduets sidste dag.”
 
Nicklas Mouritsen glæder sig over forlængelsen: “Jeg ved, at jeg er en af de bærende kræfter på holdet, og det har betydet meget for min forlængelse. Jeg har efterhånden en del erfaring, som jeg kan dele ud af. Selvom de fleste ser os ude, så tror jeg sagtens vi kan overraske - det skulle ikke være første gang, jeg har været med til at overraske. Jeg håber derfor selvfølgelig, at jeg kan hjælpe holdet med at blive oppe. Jeg satser på, at jeg får et stærkt forår, så jeg står godt til sommer.”