Nøglekamp mod AB i morgen

Når "De lyseblå", som i øjeblikket kæmper hårdt med skader og svigtende held på banen, gæster Gladsaxe Stadion i morgen kl. 15:00, kan man roligt kalde det en nøglekamp.

Kaster man et blik på tabellen, er det en rigtig "seks-points-kamp". AB ligger lige over stregen, med syv point (seneste kamp endte 0-0 mod HB Køge) og FC Roskilde ligger, som bekendt, lige under stregen med fem point.

En sejr vil gøre en kæmpe forskel for FC Roskilde - ikke alene vil man undgå, at der bliver slået et hul op til pladsen over stregen, men sæsonens første turneringssejr til FC Roskilde, ville også give truppen et kæmpe "boost" af energi og tro på egne evner.

I dette interview kan du høre cheftræner Anders Theils vurdering af kampen.

  • Kom og støt gutterne i morgen!

Frederik Vang skadet

Desværre fik Frederik Vang en alvorlig albueskade i onsdags til træning. Det var en eneulykke, hvor han falder forkert ned og beskadiger albuen.

Hvor længe det holder ham væk fra holdet, er endnu usikkert, men der er ingen tvivl om, at det er en tidskrævende skade.

Læs mere om Frederiks skade i næste opdatering af "Nyt fra Fysikken".

God bedring til Frederik!