Nederlag i tam affære
 
FC Roskilde - Fremad Amager 0-1 (0-1)
Søndag, den 17. september 2017, kl. 13:45
Roskilde Idrætspark
Tilskuere: 1029
Dommer: Jakob A. Sundberg
Linjedommere: Casper Kristensen & Frederik Bak
4. Dommer: Patrick Stenzel Rasmussen
 
Startopstilling:
Frederik Schram, Simon Richter, Daniel Stenderup, Stefan Hansen (anfører), Anders "Nille" Nielsen, Valon Ljuti, Mikkel Thygesen, Robert Larsen, Mathias Gehrt, Mikkel Nøhr, Morten Nielsen
 
Bænk:
Jonas Jepmond (Målmand, U/19), Anders Qvist, Nicklas Mouritsen, Jochem Jansen, Nicklas Halse, Bo Storm, Kristian Lindberg
 
Kampforløb:
36' 0-1 Morten Nordstrand (FA)
58' Advarsel Daniel Stenderup (FCR)
68' Advarsel Sebastian Andersen (FA)
91' Advarsel Mohammed Abdalas (FA)
 
Ind- og udskiftninger:

70' Ud Mathias Gehrt - ind Bo Storm

70' Ud Mikkel Thygesen - Kristian Lindberg
 
Ikke benyttede spillere:
Jonas Jepmond, Anders Qvist, Nicklas Mouritsen, Jochem Jansen, Nicklas Halse
 
Efter en fin præstation i det jyske mod Esbjerg i sidste weekend, var der lagt op til et tæt opgør på hjemmebane mod Fremad Amager i dag - to hold der før dagens kamp lå side om side lige over nedrykningsstregen. 
 
Det var altså en kamp der på papiret skulle vindes, hvis der skulle tages en smule afstand til den kedelige ende af tabellen, og før turen i næste weekend går til Viborg. En tæt kamp blev det vel egentlig, men særlig ophidsende blev det derimod aldrig. En chancefattig affære, med trang til søvndyssende perioder, endte med et nederlag på 1-0.
 
Højdepunkter:
30' Der skulle gå en halv time før kampens første chance opstod. Gæsternes Olcay Senoglu sendte en fin afslutning afsted, men Schram stod rigtigt placeret og kunne afværge.
 
35' Få minutter senere kunne vi notere os for en afslutning - og det var tiltrængt. Valon Ljuti afsluttede fra kanten af feltet, desværre for os sneg bolden sig lige forbi den ene opstander.
 
37' Fremad Amager fik et hjørnespark i venstre side. Bolden finder vej til bagerste stolpe, hvor Morten Nordstrand forholdsvis ugeneret kunne sparke bolden i nettet. 
 
PAUSE
 
50' Gæsterne kom afsted i en omstilling, mens vores forsvarsspillere sprintede tilbage. Efter en et-to-kombination, sparkede Sebastian Andersen bolden forbi mål og misbrugte den store chance.
 
82' Det var ikke en kamp der vadede i chancer, men både Daniel Stenderup og Kristian Lindberg prøvede sig begge med henholdsvis et hovedstød og en afslutning fra distancen - desværre uden held.
 
90' Vi havde bolden en del i sidste halvdel af anden halvleg, og gæsterne satsede primært på omstillinger. Og lige netop en omstilling var det sidste der kom ud af denne kamp. Vi taber 1-0 på hjemmebane.