Nabo bliver FCR Eksklusiv Partner

30. maj 2019

Af: Alfred Winther Groth

Wodhouse Gym, der bor i den let genkendelige røde stålhal ved siden af stadion, har indgået en sponsoraftale med FC Roskilde og indtræder i klubbens stærke erhvervsnetværk som FCR Eksklusiv Partner.

Som en del af sponsoraftalen får 1. divisionstruppen fremover mulighed for at benytte de ideelle træningsfaciliteter i Wodhouse Gym til truppens fysiske fællestræninger og spillernes individuelle styrketræning.

Wodhouse Gym er officiel Crossfit Affiliate og specialister i funktionel holdtræning og personlig træning.

"Funktionel træning er en af de mest effektive træningsformer, der findes og vi træner mennesker på alle niveauer - lige fra motionister til professionelle atleter og nu også de professionelle fodboldspillere fra FC Roskilde", siger indehaver af Wodhouse Gym, Per Dam.

"Det er med stor glæde, at vi byder velkommen til Wodhouse Gym i netværket. Det er altid en fornøjelse, når vi får sponsorer ind, der deler en række af de værdier, vi sætter højt i klubben såsom fællesskab og kærligheden til en sport", siger sponsorchef for FC Roskilde, Ole Budtz.

Spillerne har allerede taget faciliteterne i Wodhouse Gym i brug – til stor glæde og forhåbentlig fremtidig effekt.

Det er ikke kun FC Roskildes spillere, der kan blive stærkere med sponsoraftalen. Det kan medlemmerne i erhvervsnetværket også.

Udover ejerskabet af Wodhouse Gym, træner Per Dam også erhvervsledere og virksomheder til bedre performance via forløb, hvor der bl.a. arbejdes med god selvledelse, personligt mod, fysisk overskud og mental robusthed.

Du kan høre meget mere om forløbene, og den spændende baggrund de udspringer fra, ved at kontakte Per Dam direkte på mail, per@wodhousegym.dk eller tlf. 22750827.

Vil du høre mere om netværket, så kan Ole Budtz kontaktes på ob@fc-roskilde.dk eller +4550132520.

Bes√łg Wodhousegym.dk

Per Dam og Ole Budtz giver hånd på det nye samarbejde.