Mogens Daarbak A/S er tilbage i Ørnereden

På trods af, at sæsonen igen er sparket i gang, er vi ikke færdige med at byde velkommen til nye, men samtidig velkendte ansigter, på sponsorsiden. Mogens Daarbak A/S er tilbage som Plus Partner i FC Roskilde & netværket, efter en periode på sidelinjen. Daarbak kommer med gode & stærke relationer i lokalmiljøet, som vi & resten af erhvervsnetværket kan glæde sig over, at have tilbage. 
 
Med sit nylige sponsorat støtter Daarbak både ungdommen i Roskilde Boldklub Eliteungdom & seniorafdelingen i FC Roskilde, ligesom de vil være synlige i Roskilde Idrætspark med bandereklamer. 
 
Morten Lauritsen fra Mogens Daarbak glæder sig over at være tilbage: 
“Vi glæder os til at være en del af genombygningen, og dejligt at klubben nu er på lokale hænder. Det har været vigtigt for os at ungdommen bliver tænkt ind på den lange bane og at der var mulighed for at sponsere begge steder. Jeg håber naturligvis at man på sigt i Roskilde kan have et fælles hold, så der måske en dag kan blive superligafodbold i Roskilde.”
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde ser frem til, at Daarbak igen er ombord: 
“Der er ingen tvivl om, at vi glæder os over, at Mogens Daarbak A/S er tilbage i Rådmandshaven - både på ungdoms- og seniorsiden. Med Daarbak får vi en stærk Plus Partner med gode relationer, der samtidig kan gavne & have gavn af vores voksende erhvervsnetværk. Vi ser frem til igen at arbejde sammen med Daarbak.”
Om Mogens Daarbak A/S:
 
Alt til arbejdslivet hver dag. 
Du sætter ikke livet på pause, når du møder ind på job - du lever også, mens du er på arbejde. Derfor skal du stille krav til din arbejdsplads og dine arbejdsværktøjer.
 
Hos Mogens Daarbak A/S finder du alt til arbejdslivet. I korte træk: 
  • Over 50 års erfaring
  • 150 dygtige medarbejdere
  • 100% danskejet
  • Landsdækkende
  • Stort centrallager på 10.000 kvm