Modeshow som optakt

Overskriften kan lyde en smule besynderlig og kunne antyde, at holdet har haft en useriøs forberedelse til morgendagens kamp. Men det er ingenlunde tilfældet. Optakten til udekampen mod Nykøbing FC, der i øvrigt afvikles på kunstgræs, har nemlig være præcis så seriøs som den plejer.

Den slags går cheftræner Rasmus Monnerup naturligvis ikke på kompromis med, og truppen har finjusteret de sidste ting her til morgen, hvor der var sidste træning inden afgang syd på i morgen, kort før middag. Alle ved nemlig godt, at gutterne skal være klar fra start og alle mand skal kende deres opgaver ned til den mindste detalje. Hvis den slags ikke er på plads, får man ikke noget med hjem fra Nykøbing. Og det skulle vi jo gerne have.

Det lidt specielle i dag var, at spillerne var med i et modeshow på Ro's Torv, hvor de præsenterede en masse dejligt tøj frem. De var på "catwalken" kl. 13:00 og igen kl. 15:00. Nedenfor kan du se nogle billeder fra dagen. Hårdnakkede rygter vil vide, at der - inden for ganske kort tid - vil komme et større billedgalleri fra modeshowet, taget af vores fotograf Ole Walldo, der selvfølgelig var på pletten.

Du kan her høre interview med anfører Stefan Hansen, der er ydmyg omkring kampen og har respekt for modstanderne, men som også tror på tre point.

Vi håber mange FC Roskilde-supportere finder vej til Nykøbing for at støtte holdet.

Roskilde vs Nykøbing


B 1901 – stiftet 8. november 1901 – var en magtfakor i provinsfodbolden i perioden fra 1913-27 hvor man var i provinsmesterskabsfinalen 11 gange og vandt de syv – men når det gjaldt DM-finalen mod den københavnske vinder – ja, så tabte man. Dette blev i øvrigt først brudt, da Køge som den første provinsklub vandt DM i 1954. Næste gode periode for klubben kom i årene 1963-83, hvor en 5.plads i 1.division i 1977 samt de to tabte pokalfinaler i 1973 (Rds. Freja 0-2) og 1983 (OB 0-3) er de bedste præstationer under de tre kendte trænere Kurt ”Nikolai” Nielsen, Torben Storm (senere træner i RB 1906 sidst i 90’erne) og Niels Erik ”Gulddrengen” Rasmussen – alle tre selv med rødder i klubben.

B 1921 – stiftet 13. maj 1921 – blev stiftet af en kreds medlemmer, der var utilfredse med de andre klubber i byen. Klubben kom i DBU-rækkerne første gang 1939, og er siden rykket op og ned utallige gange. B 1921 var i øvrigt den eneste klub, der i RB’s gode år 1982 (oprykning seks runder før sidste spillerunde) besejrede domkirkebyen, men alligevel selv rykkede ned – dog med 27 point som fjerdesidst !!!).

Nykøbing Falster Alliancen (NFA) blev dannet 1. juli 1994 som overbygning mellem B 1901 og B 1921, og 1.juni 2006 blev det så til LFA (Lolland-Falster Alliancen). 1.juli 2010 trådte B 1901 ud af samarbejdet, så der alene var med B 1921 på dennes licens.

Man startede i øvrigt i klubberne med et projekt, der efter behandling i Guldborgsund kommune, pr.1. juli 2013 betød, at klubberne blev slået sammen til Nykøbing FC. !

Det første møde mellem RB 1906 og B 1901 var i kampen om provinsmesterskabet i 1920 – ja, RB 1906 hed dengang dog fortsat ”Søstjernen” og var blevet sjællandsmestre. B 1901 vandt kampen 2-1, og det var året inden den anden klub i byen i det hele taget så dagens lys! B 1901 nåede dette år finalen – nederlag til B 1903 med 2-0, men havde i semifinalen slået Ringkøbing IF, der overraskende var blvet jydske mestre ved at slå AAB med 5-3 efter omkamp (3-3) på neutral bane – det netop nyindviede Århus Stadion.

Flere klubber har altså eksisteret, og det er den eneste ”sammenblanding”, der delt op i klub/turnering/pokalkampe, giver hele ti forskellige kombinationer.

Pokalkampen gav ikke en sejr til domkirkebyen, men det kom i sidste hjemmekamp mod Nykøbing FC, den 1. oktober. Sejren lød på 2-0 på mål af Morten Nielsen og Mikkel Thygesen. Lad det gerne ske igen søndag – vi er ubesejrede i oktober, hvorfor så ikke også november!

Sammenlagt ser det således ud:

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
Søstjernen - B 1901 1 0 0 1 1-2
RB 1906 - B 1901 4 2 0 2 11-8
RB 1906 - NFA 2 1 1 0 5-1
FCR - LFA 6 2 2 2 15-10
FCR - Nykøbing FC (pokal) 2 1 0 1 2-2
FCR - Nykøbing FC 7 3 1 3 12-12
RB 1906 - B 1921 12 4 2 6 26-26
RB 1906 - B 2921 (pokal) 1 1 0 0 3-2
RB 1906 - B 1901 II 6 3 3 0 16-9
RB 1906 - LFA II/B 1921 II 2 2 0 0 8-2
I ALT 43 19 9 15 99-74

 

/Bjørn Jensen